Arrangørerne efterlyser flere både til Small Ship Race 2017

Arrangørerne vil gerne appellere til hele  Nordjylland, om der ikke skulle være mange, der gerne vil deltage den 3. juni i Small Ship Race i Hirtshals.

7

Arrangørerne ønsker deltagelse fra  virksomheder, butikker, restauranter, hoteller, foreninger, institutioner, skoler med flere. Private borgere kan også deltage i Small Ship Race.

Der skal blot bygges en slags båd, hjemmebygget og ikke professionel nødvendigvis, men bådene skal være flade i bunden, så de kan skride ned ad rampen, højest 2,3 meter brede og 6 til 8 meter lange, men alle mindre mål må også bruges.

Man kan profilere bådene med reklamer, da der altid er stor pressedækning til arrangementet, både fra de trykte og elektroniske, samt sociale medier.

– Man kan gå sammen i grupper og  have det sjovt med at bygge en slags båd og dermed dyrke en god sport i bådudspring fra den opstillede rampe den 3. juni ved Hirtshals Havn Pinselørdag, lyder opfordringen fra handelschef Jens Brændgaard.

Mogens Jørgensen TV2 Nord er konferencier, mens dommer er borgmester Arne Boelt fra Hjørring Kommune.

– Vi ønsker deltagelse fra,  virksomheder, butikker, restauranter, hoteller, foreninger, institutioner, skoler  med flere, alle private mennesker kan deltage, understreger Jens Brændgaard.

Kontakt Jens Brændgaard på mail kystvejen@jyit.dk  eller tlf. 30342710.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments