Arne Boelts påstande på Skaga FM holder ikke…

Det sædvanlige forvrøvlede pladder af undskyldninger, om at "det er de andres skyld", så vi er nødt til.... Nej, det er I ikke, I har masser af muligheder for, at beslutte jer til at gøre noget andet. Men det tør/vil I ikke.

441

Byrådets ønske om at lukke plejecentret Havbakken i Tornby og kulturhuset Vendelbohus i Hjørring fortsætter med at give negativ omtale af Hjørring Kommune og ikke mindst er borgmester Arne Boelt udsat for voldsom kritik.

Borgmesteren forsøgte på Skaga FM at forklare sig, og det har fået endnu flere på banen. Vi bringer her uredigeret nogle synspunkter. Vi har ikke bevidst valgt at bringe kun kritiske indlæg – det har bare ikke været muligt at finde ret mange fra den anden grøft. Vi har heller ikke fundet kommentarer eller indlæg fra de politikere, der danner flertallet for at lukke Havbakken og Vendelbohus:

Palle Thomsen: Vi behøver ikke gadelys i Hjørring med det store blållys som leder

Carsten Keinicke: Det sædvanlige forvrøvlede pladder af undskyldninger, om at “det er de andres skyld”, så vi er nødt til…. Nej, det er I ikke, I har masser af muligheder for, at beslutte jer til at gøre noget andet. Men det tør/vil I ikke.

Jesper Holmelund: Arne Boelt påstår i interviewet at ingen andre kommuner på Hjørrings størrelse har mere end et teater. Men det er ikke korrekt. Kig blot til Holstebro hvor der er ikke mindre end tre Musikteater, Black Box Teater og Operaen i Midten. Derudover Thisted og Mors og ca 10 andre kommuner

Jesper Holmelund: Tågesnak om Horesta? Kan vi i stedet få et klart juridisk svar. Er det lovligt eller ulovligt at drive Vendelbohus som man gør?

Palle Thomsen: Det må være ren tågesnak om Horesta. Der er da ingen restaurører i Hjørring som kan rumme de arrangementer der finder sted på Vendelbohus. Boelt løber med kvart vind.

Jesper Holmelund: Har hørt at Hjørring Kro tidligere har brokket sig men de holder jo selv julefrokost på Vendelbohus i samarbejde med borgmesterens svigersøn.

Du er naturligvis velkommen til at bidrage til debatten, og der er plads til alle.


0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments