Arne Boelt (S) vil have åbnet for turismen til Toppen af Danmark

Som borgmester i Hjørring Kommune finder Arne Boelt det oplagt at få klarhed om især sommerhusudlejningen ikke mindst i Vendsyssel.

954

I en snak med DR P4 Nordjylland slog Arne Boelt onsdag morgen til lyd for, at regeringen og sundhedsmyndighederne frem mod skæringsdatoen den 10. maj bør planlægge, hvordan de senest til højsæsonens start den 1. juli kan få genåbnet for noget af turismen i Danmark og ikke mindst destinationen Toppen af Danmark.

Det er især med hensyn til de tusindvis af sommerhusejeres muligheder for at få vished for, om deres indgåede aftaler med lejere og formidlere står ved magt, som den lokale borgmester gerne vil have fokus på. Ligesom man må formode, at udlejningsbureauerne også gerne vil have en snarlig afklaring angående højsæsonen i sommeren 2020.

Adspurgt om det betimelige og rimelige i dette, når nu partifælle og statsminister Mette Frederiksen har sammenlignet situationen med, at vejen asfalteres, mens der køres på den, svarede den lokale borgmester, at der er to måneder til højsæsonen og dermed tid nok. Borgmesteren fandt allerede vejen belagt med stabilgrus.


Link til tidligere debatindlæg om samme emne

Laila Vang Andersen: Jeg stoler på Søren og Mette

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments