Arne Boelt går i rette med minister Ellen Trane Nørby

Hvis Ellen Trane Nørby helt ved sin fulde fem ikke vil give bloktilskud til Vendsyssel til en akut lægedækning, som andre danskere har, så må det være, fordi vi er en del af Norge, fastslår borgmester Arne Boelt.

1166

I et par indlæg på Facebook går Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt stærkt i rette med sundhedsminister Ellen Trane Nørbys (V) meddelelse fredag om, at Region Nordjylland ikke længere skal regne med støtte fra staten til finansiering af den akutlægebil, der lige nu er placeret i Hjørring.

– Der er mange, som har kommenteret på manglende lægedækning i Vendsyssel, og der er mange, som tror, at pengene kan bruges til noget andet især paramedicinere. Jeg skal lige præcisere, at ministerens svar går på at fjerne 9 mio. kr. fra den præhospitale indsats i Nordjylland, og så lade det være op til regionen at løse problemet. Nogen tror, det giver mere. Det regnestykke kan jeg ikke lige få til at hænge sammen. Jeg mener at vide, regionen i forvejen skal spare 100 mio. kr. på budget 2018. Så må det vel nu være 119. mio. kr. Hvis det giver mere, så er der noget jeg har misforstået, noterer således Arne Boelt.

– Dengang Anders Fogh lovede det her, havde han kun set gennemsnitstider på ambulancer! Han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at når ambulancen i et område lige er kørt, at så kan der helt naturligt gå 30 minutter, inden den næste kan være fremme! Men når Ellen Trane Nørby helt ved sin fulde fem ikke vil give bloktilskud til Vendsyssel til en akut lægedækning, som andre danskere har, så må det være, fordi vi er en del af Norge, fastslår desuden Arne Boelt.


Link til tidligere artikler om sagen på den lokale netavis: Regeringen vil ikke længere betale: Uvis fremtid for akutlægebil i Hjørring og Ulla Astman om akutlægebil: Det er uretfærdigt for Nordjylland


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.


Foto: Arkiv.

22 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments

Han/Kommunen kan da selv købe en vis det er så stort problem de kan sikkert få tilskud til at drive den som så meget andet de får tilskud til.

7 år siden

Udlicitering er noget der er dikteret oven fra !

7 år siden

Vil egentlig også hellere være en del af Norge.

7 år siden

En paramediciner kan hverken, eller må gøre hvad en akut læge, eller anæstesisygeplejerske kan/gør. Ellers hvad tale om behovet for og økonomien til dækning af en Lægebil i Vendsyssel, er allerede stadfæstet med det arbejde Lægebilen i Hjørring til i dag har bevist at den gør, nemlig en forskel. I Region Midt har de 9 lægebiler, og to helikoptre. I Nordjylland har vi pt to Lægebiler. Selvfølgelig skal vi have en Lægebil i Hjørring, andet ville være direkte uforsvarligt overfor den Vendsysselske befolkning.

7 år siden
Reply to  Thomas Haugen

Med Hirtshals som en del af Hjørring kommune er der fiskere og millionvis af færgeturister undre det mig at Hjørring kommune ikke har en redningshelikopter, nu ingen akutbil heller. Så er vi vist skrællet helt ind til benet !? jeg vil dog minde på at alle er forpligtiget til at ud livreddende førstehjælp, også paramedicinere.,uanset hvad er det meget positivt med Arne boelts reaktion ?

7 år siden

Arne Boelt det er Ellen Trane Nørby eller KL du skal diskuterer dette her problem med og ikke igennem pressen

7 år siden

Hvorfor ikke ?

7 år siden

Hvorfor må det ikke komme i pressen ????

7 år siden

Det er da ikke det, der løser problemet mellem regionen og folketinget !

7 år siden

Jens Ole Mikkelsen Hvilket ? Der er vist ikke meget som pressen skriver om i det hele taget, der ad den vej løses. Men det kan sg ikke passe, at man ikke må sige noget til pressen ! Så er vi vist kommet på afveje. Hvad med alt det andet, som pressen skriver om ? Skal det også anfægtes , fordi det ikke løser sig ad den vej ? Så kan pressen jo ikke skrive om noget som helst

7 år siden

Ja det er desværre kedeligt at vi har en borgmester som kun kan fører sig frem i den lokale presse, og ikke hos vores statsmister Lars Løkke eller hos hans forgænger Helle Thorning Socialdemokratiet.

7 år siden

Jens Ole Mikkelsen det synes jeg er noget værre politisk vrøvl Jens O. Det er vist bare fordi du er politisk uenig, og det er ikke gangbart som argumentation i det her spørgsmål. Ellers må du gå til Lars Løkke, men har det egentlig noget med rødgrød og kagedysten at gøre ?

7 år siden

Håber Arne bliver sat på plads. Når han skal i retten. Vedr. Hvad han har forsømt at gøre for den 10’årige dreng.

7 år siden

????

7 år siden

?????

7 år siden

??????

7 år siden

Det kræver da vist en forklaring, det du dér skriver

En kvinde i en rød varmluftballon indså, hun var faret vild. Hun reducerede højden og så en mand på jorden. Hun gik lidt længere ned og råbte til manden: ”Undskyld, kan du hjælpe mig? Jeg har aftalt et møde med en veninde for en time siden, men jeg ved ikke, hvor jeg befinder mig!” Manden svarede: ”Du befinder dig i en rød varmluftballon ca. 30 fod over havet på 55º41´47” nordlig bredde og 10º12´47” vestlig længde.” ”Du må være tekniker.” sagde kvinden. ”Det er jeg,” svarede manden, ”men hvordan vidste du det?””Tja,” sagde kvinden, ”alt, hvad du har sagt, er korrekt, men jeg har ikke nogen anelse om, hvad jeg skal bruge oplysningerne til. Faktum er, at jeg stadig ikke ved, hvor jeg er. Det eneste, jeg har fået ud af din hjælp, er, at jeg er endnu mere forsinket.” Manden på jorden svarede: ”Du må være socialdemokrat.” ”Det er jeg,” svarede kvinden, ”men hvordan kunne du vide det?” ”Det er enkelt. Du ved ikke, hvor du er, eller hvor du skal hen. Du er kommet op ved hjælp af varm luft. Du har indgået en aftale, som du ikke er i stand til at holde, og du forventer, at folk under dig skal løse dit problem. Faktum er, at du befinder dig i samme situation, som du gjorde, før du traf mig, men nu er det pludselig min fejl!”

7 år siden

Godt Arne Boelt, for du har så evigt ret !!
Jens Ole Mikkelsen, hvorfor må det ikke komme i pressen ?

7 år siden

Fra det øjeblik det blev afgjort at spare en lægebil i Vendsyssel, blev det samtidigt afgjort at et “x” antal vendelboers liv ligeledes kan undværes ! Det er konkret og vil blive husket ordret. Her viser Arne Boelt sig som en fantastisk ambassadør for det på Christiansborg glemte Nordjylland

7 år siden

Bedre kan det ikke siges, det er helt uanstændigt at fjerne akutbilen, her er afstanden lang….

Kit
7 år siden

Der er vel ingen nordjyder der ikke mener vi skal have enten lægebilen eller helikopter dækning, det er der ingen tvivl om.
Problemet er at Arne Boelt altid mener pengene skal hentes andet steds end lokalt! Det minder efterhånden om børnene der render til mor og far for, at få flere penge til mere slik. Det ville klæde borgmesteren at tage et lokalt professionelt ansvar og drøfte muligheder i de rette organer, Istedet for i pressen at opildne ved at tale til laveste fællesnævner