Arne Boelt får toppost i EU

Det kom som et chok for de andre byrådsmedlemmer, da Arne Boelt på den lukkede del af byrådsmødet onsdag afslørede, at han bliver kommissær med ansvar for sammenhold og den gode tone i EU.

54

Efter Brexit er bølgerne gået højt både i Kommissionen og Parlamentet i EU. Derfor fik højtplacerede embedsfolk i al hemmelighed til opgave at finde og headhunte en politiker med tæft for at skabe kæft, trit og retning.

På den lukkede del af byrådsmødet onsdag aften kunne borgmester Arne Boelt på den baggrund afsløre, at han ikke genopstiller ved valget den 21. november til byrådet i Hjørring Kommune. I stedet tiltræder han den ansvarsfulde stilling med eget embedsværk i Bruxelles.

Den lokale webavis har forgæves forsøgt at få en kommentar fra borgmesteren i Hjørring Kommune. Desværre er det ikke lykkedes, men vi ønsker selvsagt Arne Boelt al mulig held og lykke med den store opgave i EU.

Ifølge flere store europæiske medier bliver den populære nordjyske lokalpolitiker dog foreløbig ansat på prøve med en kontrakt frem til den 1. april 2018.

Kilde: Norddeutsche Rundfunk.

Foto: TV2 Nord.

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Kit jensen
8 år siden

Det er stensikkert en aprilsnar….uanset klimaforandringer så fryser helvede til før nogen udenfor Hjørring kommune ansætter Arne Boelt til noget..