Arkitekt Terkel Bundgaard fra Tversted fylder 70 år

Arkitekt MAA Terkel Bundgaard, Tannisbugtvej 113, Tversted, fylder 70 år den 14. januar.

795

Arkitektur, klassiske biler og både – det er en kort karakteristik af Terkel Bundgaard, der er stifter og partner i Arkitektfirmaet Bundgaard i Hjørring, og som i fritiden har klassiske biler og både som en stor passion.

Terkel Bundgaard er født og opvokset i Vrå, kom i lære som tømrer hos Holger Houbak og blev udlært med bronzemedelje for sit svendestykke. Han videreuddannede sig som byggetekniker, inden han i 1972 blev optaget på Arkitektskolen i Aarhus.

Studiet blev afsluttet i 1977 – afbrudt af aftjening af værnepligt som mågejæger på Flyvestation Aalborg.

Som nyuddannet arkitekt stiftede Terkel Bundgaard eget firma sammen med arkitekterne Kjeld Bjerg og Mogens Kassow. Siden blev det til et mangeårigt partnerskab med Mogens Kassow, og i dag driver Terkel Bundgaard sammen med sønnen Nils Bundgaard Arkitektfirmaet Bundgaard.

Terkel Bundgaard har i mere end 40 år sat sit arkitektoniske præg på Vendsyssel og tegnet snart sagt alle typer af bygninger fra boligbyggeri, kraftvarmeværker, kirkebyggeri, skoler og plejehjem, til parcelhuse og sommerhuse.

Helt aktuelt arbejder Terkel med en stor og gennemgribende renovering af Brønderslev Kirke.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Ole Kirk
5 år siden

Terkel har også sat sit gode fingeraftryk på sit lokalområde, med mange sommerhuse, præstebolig og menighedshus, Tannisby camping, bådehus og mange lokale til/ombygninger. Terkel Bundgaard skylder vi stor ære ! Tillykke med den “smul år”