Emmersbæk Kirkegård er en af landets smukkeste og mest varierede kirkegårde. Her findes traditionelle gravsteder, og der er også mulighed for urnebegravelser i den kuperede natur, der omgiver den traditionelle kirkegårdskultur. Det store skovareal, der omgiver kirkegården giver mulighed for en lille gåtur langs Emmersbækken, der løber gennem området…
Sådan lød teksten, der fredag eftermiddag under Naturmødet lokkede mig til at forlade den hektiske bymidte og begive mig og min cykel ud til stedet…ok…jeg indrømmer, at jeg normalt bare kører forbi.
Det gjorde jeg så ikke den dag, og det er der absolut heller ingen særlig god grund til…ihvertfald kan det anbefales en gang imellem at tage sig tid til en tur rundt på den smukke kirkegård…
Det første, der møder mig, er det flotte klokketårn, som er ganske nyt, bliver jeg fortalt af dagens guide, chefgraver Lone Andersen, som også er chef for at indvie mig i en verden, hvor der spekuleres i andet end etablering og pasning af gravsteder.
Her tænkes tanker om naturpleje, og her udføres arbejde som både skal sikre insekter, edderkopper, fugle og andre dyr gode livsbetingelser, og som skal give de besøgende tobenede en god naturoplevelse…
Den mere traditionelle del af Emmersbæk Kirkegård med gravsteder…start din tur her og gå langs kirkegårdens kant mod vest og mod uret….eller gå som du vil…
I denne lysning skal der fra i år afholdes Grundlovsmøde…en tidligere tradition, der genoptages…
En sti i den vestlige ende fører dig forbi det opdaterede læbælte, som oprindeligt bestod af fyrretræer, der har det med at blive høje og ranglede og uden lævirkning, så her er plantet løvtræer i stedet…
Hvorfor hedder Emmersbæk mon Emmersbæk?…svaret er derude….det er bare ligefrem…
Lone Andersen og hendes folk har ryddet en stil langs Emmersbækken…her er ganske smukt…
Nøkken, Å-mandens datter eller elverpiger…nogen har dækket op til forførelse…
Ved nærmere tjek viser det sig, at det er graverne, der har pyntet xtra i anledning af Naturmødet….personligt ville jeg mene, at man ikke skulle have sparet på den økologiske øl…vejret var til det..altså hygge og øl, men om man må det på en kirkegård, tja…men så vand til vin da…
Meget varieret og meget smukt står kirkegården…og i kuperet terræn tillige…
Traditionelle gravsteder er under pres. Kirkegårdens ældste gravsted er bevaret, som en slags mindested…en slags påmindelse om, at sådan fik vi en gang det sidste hvilested…
Chefgraver Lone Andersen og assisterende graver Jesper Mikkelsen ved en af de træstubbe, der med lidt snilde er omdannet til fuglebad til gavn for fugle og insekter…
Tak til Lone og Jesper for en inspirerende tur et sted, jeg ikke ville have fundet af mig selv…jeg vil se frem til et møde med egern, rådyr og harer i snesevis ved mit næste besøg…
Foto: Elling.
