APROPOS NATURMØDET 2018: Venstre får en udvidet stand på Kystvejen nær Den Grønne Plads

Venstre bliver i år massivt mere til stede ved Naturmødet, idet man finder partiets stand 24 på Kystvejen, få meter fra den store LIFE scene på Den Grønne Plads

159

Venstre i Hjørring Kommune har i år en meget større stand end sidste år. Stand 24 findes på Kystvejen ganske få meter fra den store LIFE scene på Den Grønne Plads. Her kan man møde bestyrelsesmedlemmer, primært fra Venstre i Hirtshals og omegn, som i år er ansvarlig for planlægning og afvikling.

– Venstres byrådsgruppe i Hjørring Kommune vil naturligvis også være til stede. Man kan møde alle 7 byrådsmedlemmer på Naturmødet, nogle alle dage, andre en enkelt dag eller to. Og lørdag den 26. maj vil stand 24 også være bemandet med byrådspolitikere, fortæller Lars Høgh, som er formand for Venstre i Hirtshals og omegn.


Venstres borgmesterkandidat Henrik Jørgensen ved Naturmødet 2017.

– Lørdag formiddag er Bjarne Mølgaard, Søren Smalbro og Jørgen Christensen på standen, og lørdag eftermiddag kan man møde Lone Olsen og Svenning Christensen. Claus Mørkbak Højrup og Henrik Jørgensen deltager i Naturmødet torsdag og fredag og vil i flere perioder opholde sig på Venstres stand, tilføjer Lars Høgh.

Venstre er desuden, som tidligere omtalt, arrangør af den store debat i LIFE fredag kl. 13 til 14 med overskriften ”Ulven kommer, ulven kommer….ulven kom”. Med skatteminister Karsten Lauritzen som moderator vil fire engagerede debattører med forskellige holdninger til ulve debattere.

Panelet består af:

Danmarks Naturfredningsforening, Bo Håkansson, Biolog og naturmedarbejder
Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen, Projektleder, zoolog, Ph.D.
Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, formand.
Landmand, medlem af ARLAs repræsentantskab, Jens Verner Pedersen.

Som optakt til den store ulvedebat serverer Venstre gratis suppe fra ca. kl. 11.30 udenfor LIFE.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments