Det er ikke nogen nyhed, at skarven spiser fisk, og at mange skarver spiser mange fisk, noterer senioforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua.
Derimod er det nyt, at der er indledt et nordisk samarbejde om skarvens indflydelse på fiskebestandene. Formålet er at udveksle viden og finde ud af, hvilke undersøgelser der er nødvendige for at forbedre forvaltningen af skarv og få større succes med at afhjælpe nogle af de konflikter, der opstår mellem hensynet til skarven og beskyttelsen af fisk og fiskeri.
Skarven er ikke længere truet som yngleart i Nordeuropa. Derimod er der nu undersøgelser, som viser, at skarver er blevet en trussel mod nogle fiskebestande, og at der her er brug for en effektiv skarvforvaltning. Derfor afsøger forskerne i det nordiske samarbejde mulighederne for at finde midler til fælles projekter, der skal undersøge, hvordan man kan beskytte sårbare og værdifulde fiskebestande og samtidig bevare skarven som ynglefugl.
Samarbejdet er støttet af Nordisk Ministerråd og har deltagelse fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Estland. Fra Danmark er det DTU Aqua og Aarhus Universitet, der deltager.
Læs hele artiklen her: Nordisk samarbejde om konflikter mellem skarv og fisk
Fakta om skarver
Der er ca. 33.000 ynglende skarvpar i Danmark (tal fra 2017), desuden får vi besøg af et stort antal fugle nordfra om vinteren, så der kan være op til 250.000 skarver i Danmark om efteråret.
Danske undersøgelser fra de seneste år peger på, at selv ganske få skarver, der jager i vandløb om vinteren, kan have stor indvirkning på fiskebestanden, ikke mindst på arter som stalling, snæbel og bækørred.
Et internationalt metastudie viser, at fugle spiser lige så mange fisk i Østersøen som sæler (100.000 ton fisk om året). Skarven er den af fuglene, der spiser mest, nemlig 40.000 ton om året.
Danmark har en forvaltningsplan for skarv, der giver vid mulighed for lokale reguleringer af skarv, f.eks. bortskydning ved fiskeredskaber og i åer.
Se den danske forvaltningsplan for skarv
Kilde: DTU Aqua.
