Og du kan hjælpe til…Du skal bare bruge en APP…Den hedder NaturTjek…og jeg har den og har ikke været flink til at bruge den, men nu er der lige en anledning…
Kystkilen – fredet – mellem Kystvejen og Hovedvejen – er måske ikke typisk kommabredpandeland, men herfra vil du kunne lave dine indberetninger til NaturTjek…
Anledningen er, at firmaet Sunrise giver 1 krone per registrering af liv og levesteder i dagene 22. til 25. maj…og pengene går til at støtte Hjørring Kommunes projekt i Slettingen i Skallerup Indlandsklitter. Her skal landbrugsland laves om til indlandsklitter med såning af fåresvingel, som er den plante, der foretrækkes af den truede sommerfugls larver…
Det må glæde dem, der mener, at naturen i Danmark fylder alt for lidt. Personligt finder jeg det altafgørende, at der bliver øget mulighed for at tage dårlig landbrugsjord ud af drift til gavn for sommerfugle og til sikkerhed for vores adgang til rent drikkevand…Det er et valg, Danmark må foretage…
Og apropos: Naturpleje…Ved indgangen til Kystkilen får vi at vide, at hestene ikke må fodres…hvilke heste? Så vidt jeg husker fra sidste år, så var de firebenede på dette tidspunkt allerede i gang med deres bidrag til naturplejen på området….
Så frem med mobilen, find app’en NaturTjek, gå en tur i nærmeste periferi af din by eller et andet godt natursted, og registrer og registrer og registrer..og der er en krone på vej til den kommabredpandede hver gang du ser fx et dødt træ, noget sump, noget møg, nogle kantareller, nogle tormentil, gøgeurt, tårnfalk, pindsvin….det er ikke alt, der tæller med, men der er nok at tage af…
Og kommabredpanden selv…tja, den flyver sidst i juli og først i august, hvor du kan se den flyve rundt fuldstændigt uvidende om al den virak for netop dens skyld….
Fire dage i maj altså, men både før og efter er du vist også velkommen til at bruge din app….
Flere detaljer her, hvor du bla. kan se og høre biolog Laus Gro-Nielsen fra Hjørring Kommune forklare, hvad det hele går ud på: Det store naturtjek
Foto: Søren Rosenberg og Elling