APROPOS NATURMØDET 2018: Hugormene elsker sommervarmen

I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for at møde Danmarks farligste slange: Hugormen. Her kommer lidt fakta om og gode råd til mødet med giftslangen.

Hugormen er har tydelige zigzags-triber ned langs ryggen. Hanner er typisk mere sorte, og hunner mere brune, og slangen kan findes i hele Danmark – dog sjældent på Lolland og store dele af Sjælland, og den findes slet ikke på Rømø, Als, det sydfynske øhav, Samsø og Sejerø.

Den knap en meter lange slange foretrækker at opholde sig i klitter, heder og moser – men også langs marker, i skove og ved skovsøer, hvor der er adgang til sollys.

Er den farlig?

Hvert år er der ifølge Naturstyrelsen 150 millioner besøg i de danske skove og den danske natur.

I perioden 1994-2001 er der én person, der er død som følge af hugormebid. I samme periode døde 15 personer efter stik fra hvepse, bier og gedehamse. Den lave dødelighed til trods skal et bid tages meget alvorligt, og man altid søge læge, hvis man bliver bidt.

Siden 1900 er syv personer døde af hugormebid i Danmark, og hvert år bliver omkring 400 mennesker bidt, og omkring 70 personer behandlet for hugormebid på sygehus.

Til sammenligning bliver 200-300 personer alvorligt syge efter et bid fra en skovflåt.

Det er oftest mænd, der bliver bidt i eller omkring hænderne. Kun en ud af 10 bidte er et barn eller kvinde.

Sådan undgår man at blive bidt af en hugorm

Hugormen er aktiv i Danmark om foråret, sommeren og efteråret, mens den i vinterperioden ligger i dvale.

Hugorme kan godt lide at ligge i solen i hedeområder, men den kan også findes i engområder, ved stendiger, i skove og grusgrave.

Hugormen bider kun, hvis den føler sig truet, eller hvis man kommer til at træde på den eller tage fat i den.

Man kan undgå at møde en hugorm ved at trampe fast og hårdt i jorden, når man bevæger dig i et område, hvor hugormen holder til. På den måde får hugormen tid til at forsvinde, før man kommer for tæt på den.

Skal man ud at gå i et område, hvor der kan være hugorme, er det en god idé, at både børn og voksne har gummistøvler på, da hugormens tænder ikke så nemt kan bide igennem det tykke plastik. Vælg altid gummistøvler, der går til lige under knæet.

Hvad er symptomerne på hugormebid?

Til at begynde med er det eneste tegn på hugormebid to tydelige stikmærker på bidstedet. Ofte vil du kun få lette symptomer som:

• Smerte
• Hævelse og rødme rundt om bidstedet
• Mavesmerter
• Kvalme og opkastninger

Mere alvorlige symptomer er:

• Shockudvikling
• Hjerte- og karsymptomer i form af lavt blodtryk og hjertebanken
• Besvær med vejrtrækning
• Svimmelhed
• Hævelser som spreder sig og evt. omfatter hele kroppen
• Forstyrrelser i blodets størkningsmekanisme
• Bevidstløshed

Bliver du bidt, er det vigtigt, at du holder dig i ro. Jo langsommere giften spreder sig til resten af kroppen, desto mindre betydning har giftens virkninger. Derfor er det vigtigt at bevæge sig roligt uden at løbe og at bevare roen. Hvis det er muligt at få hjælp til det sted, hvor du er, kan det være hensigtsmæssigt at sidde eller ligge, til hjælpen når frem.

Giften spreder sig primært med lymfesystemet, og optagelsen af giften til resten af kroppen går derfor langsommere, hvis du holder bidstedet lavere end kroppen. Senere i forløbet på hospitalet, hvor der kan tilkomme hævelse af benet og hvor giften er spredt, vil man dog løfte benet. Du bør helst ikke gå selv. Alle børn bør bæres, hvis det er muligt. Du kan ringe efter en ambulance på 112.

Du må ikke klemme, skære eller suge i bidstedet. Det kan føre til, at spredningen af giften går hurtigere. Den tidsmæssige udbredelse af hudforandringer bør noteres.

Visse typer medicin kan forværre virkningen af giften: ACE-hæmmere (blodtryks- og hjertesvigtmedicin), betablokkere og måske angiotensin-II-antagonister.

Alle bid bør undersøges

Hvis du ikke har fået nogen lokal reaktion på bidstedet efter 30 minutter, er risikoen for en alvorlig reaktion lille. Det er alligevel vigtigt at komme til undersøgelse hos en læge så hurtigt som muligt. Udover giftens virkning på kroppen, kan der være behov for lokal sårbehandling, antibiotika og forebyggelse mod stivkrampe.

Hugormen er fredet

Hugormen blev fredet i 1981. Den må ikke fanges eller slås ihjel. Mange af hugormens levesteder er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven.

Generelt bør man ikke opfordre folk til at slå hugorme ihjel, dog har man lov hertil eller til at indsamle dem, når de træffes i umiddelbar nærhed af boliger og skønnes at udgøre en risiko.

Det mest skånsomme er at indfange og flytte hugormen. Dette bør man dog ikke gøre, hvis man ikke føler, at man kan håndtere dyret sikkert, og især ikke i varmt vejr. Hvis det imidlertid lykkes at indfange dyret, bør man flytte det adskillige hundrede meter væk, da det ellers vil vende tilbage.

Hvis disse tiltag ikke er mulige, kan man være nødt til at slå dyret ihjel. Dette må specielt accepteres, hvis der leger små børn i området, eller hugormen har slået sig ned ved trappestenen. Derfor er der i bekendtgørelsen følgende passus om hugorme.

“Hugorme kan indsamles og flyttes, når den træffes i umiddelbar nærhed af boliger og skønnes at udgøre risiko for mennesker. Såfremt der ikke er mulighed for indsamling, kan hugorm slås ihjel”. Denne formulering er valgt for at bringe de unødvendige drab på hugorme ned på et absolute minimum.

(Bekendtgørelse om fredning af krybdyr, padder, fisk, hvirvelløse dyr, planter m.m., bilag 1, pkt. B4 ( Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 430 af 2. juni 2002).

Kilder: Miljøstyrelsen, Sundhed.dk og Videnskab.dk