APROPOS NATURMØDET 2018: Bland dig i dit vand!

Hjørring Vandselskab A/S har i sagens natur en mening om vand, som de redegør for ved flere arrangementer under Naturmødet i Hirtshals.

58
Foto: Jens Kranen Photography.

Hjørring Vandselskab A/S lægger i år telt til en række debatmøder om vores vand. De diskuterer fx medicinrester i spildevandet, FNs verdensmål globalt som lokalt og slutter af med en oplysende vandkamp. Se hele programmet her:

Torsdag 24/5:
Samtalesalonen, kl. 16.30-17.15: Vand i verden
Tre (lokale) flygtninge og migranter fortæller om vand-problematikker i deres tidligere verdener.

Salgslokalet, kl. 18.00-18.45: Der er penge i vand
Danske eksportører af vandløsninger fortæller, hvad verden kan lære af rent dansk vand.

Fredag 25/5:
Forsamlingshuset, kl. 15.00-15.45: Verden, vand og verdensmål
Tag med på en rejse i verdensmål med redaktør på Verdens Bedste Nyheder – Thomas Ravn-Pedersen.

Speakers Corner, kl. 16.15-17.00: Lokalt vand og globale mål
Publikum stiller spørgsmål til repræsentanter fra Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab ud fra nogle af verdensmålene. Bland dig i debatten og meld ind med ønsker, krav og behov til dit vand.

Lørdag 26/5:
Laboratoriet; kl. 9.30-10.15: Vandkampen
Vi ser på de største udfordringer for vores rene vand i nærområdet.

Sundhedsklinikken, kl. 11.00-11.45: Har du taget dine piller i dag?
Medicinrester i vandet – hvor stort et problem er det for folkesundheden?

Kom og bland dig i debatten om dit vand!

Alle er velkommen og deltagelse er gratis.

Foto: Catwizle Production.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments