Anna Lillesø tager en tørn mere for Vendsyssel Håndbold

Anna Lillesø og direktør Jan Hansen er begge glade for, at førstnævnte bliver hos Vendsyssel Håndbold.

52

Anna Lillesø, som kom til Vendsyssel Håndbold for halvandet år siden, har valgt at tage en tørn mere i den sorte trøje.

– Anna kom tilbage fra en korsbåndsskade omkring januar i år og skal fortsætte makkerskabet med Ida Andersen på vores venstre fløj, fortæller direktør Jan Hansen.

– Anna er en spiller med utrolig stort fighterhjerte og går maksimalt ind i alle situationer på og uden for banen. Vi er glade for, at Anna har valgt at blive i Vendsyssel Håndbold, og Anna er helt sikkert en positiv ambassadør for den kultur, vi ønsker at have, tilføjer Jan Hansen.

– Vi ser frem til at se Anna fortsat udfolde sig på vores venstre fløj, fastslår direktøren.

Anna Lillesø selv er også rigtig glad for at fortsætte i Vendsyssel og har egentlig ikke været i tvivl om, at det var der, hun skulle fortsætte.

– Jeg er utrolig glad for klubbens værdier både på og uden for banen, og er stolt over at spille i Vendsyssel trøjen. Jeg ser frem til den kommende sæson og synes, at klubben har samlet et rigtig godt hold, og glæder mig rigtig meget til, at vi alle samles efter sommerferien, siger Anna Lillesø.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments