Andetholdet får ny træner hos Hirtshals Boldklub

Hirtshals Boldklub kan præsentere en ny og spændende cheftræner til klubbens 2. hold, som i foråret spiller i Serie 4.

31

Hirtshals Boldklub har for 2016 ansat Jan Christensen, som er tidligere 1. holdstræner i Vrå/Børglum, der blandt andet spillede i Serie 1.

Jan Christensen kommer med stor erfaring fra sine 25 år som træner og har udover sine seneste tre år i Vrå, været i både Vendsyssel, HI og Tårs.

Med ansættelsen følger selvfølgelig også ambitionen om at være tilbage i Serie 3 allerede til sommer. Det er klubbens klare målsætning, at med et 1. hold i Jyllandsserien, skal 2. holdet som minimum spille Serie 3. Det mener ledelsen i HB, at Jan Christensen er den rette mand til opfylde og ser frem til et godt samarbejde fra opstarten den 31. januar.

Der lyder samtidig fra Hirtshals Boldklub en stor tak til Jørgen Iversen, som ses på billedet ovenfor. Han har det seneste år har ydet et kæmpe arbejde med 2. holdstruppen og ikke mindst engageret sig i klubben herudover, lyder det fra ledelsen hos Hirtshals Boldklub.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments