Anders Krohn er ansat som ny salgschef i Danmark hos Hjørring-virksomheden Intelligent Marking, der på rekordtid er blevet kendt viden om for den smarte robot, der opstreger fodboldbaner, parkeringspladser med videre.
Den nye salgschef i Danmark tiltræder tirsdag den 3. april og ser med stor spænding frem til at komme ud og møde alle virksomhedens eksisterende kunder samt byde de mange nye velkommen.
Anders Krohn har flere end 20 års erfaring med salg, forretningsudvikling og ledelse indenfor IT- og telebranchen i Skandinavien. Han besidder høj faglig stolthed og mestrer det, at udvikle og begejstre nye kunder og medarbejdere omkring sig. Han efterlever mottoet “Mennesker handler med mennesker”, hvilket er i tråd med Intelligent Markings forretningsideologi, oplyser virksomheden.
Privat er Anders Krohn uddannet civiløkonom fra Aalborg Universitet, bosat i Hobro, gift og har to børn.
1handheld