Anderledes sommer ved Skallerup Seaside Resort

Sommeren 2020 blev på mange måder anderledes end forventet, hvilket de fleste sikkert kan nikke genkendende til andre steder end hos Skallerup Seaside Resort.

248

Ikke kun på grund af det dårligste sommervejr i 22 år, men særligt coronakrisen har i sagens natur sat sit præg på højsæsonen hos Skallerup Seaside Resort.

Covid19 betød for Skallerup nedlukning af hele centerbygningen og alle indendørs aktiviteter fra medio marts og næsten 3 måneder frem. I disse måneder betød de skiftende retningslinjer fra regeringen, at de måtte tænke ud af boksen, tænke nyt, tænke anderledes og ikke mindst rykke sammen i bussen for at give deres gæster den bedst mulige oplevelse.

– Vi var der i uge 31, vejret var bestemt ikke for godt, men på grund af et fantastisk sommerhus beregnet til 18 personer og de gode faciliteter indendørs, havde vi en super skøn ferie, forlyder det da også fra gæsten Gitte Nielsen.

– Vi var på et dejligt besøg i uge 17. Vi elskede omgivelserne, huset og jeres venlige personale. Selvom alle indendørs aktiviteter var lukket ned, blev vi mødt af det venligste personale, der lavede skæg og ballade for at lokke et smil ud af mine børn, lyder det fra Sara Aggerholm Pedersen.

Med åbningen af deres indendørs aktiviteter og på trods af særlige restriktioner kan de dog nu se tilbage på en vellykket højsæson 2020.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments