Anders Østerby vågnede lørdag op til en smuk sommermorgen i Lysekil.
Her gik det første faglige til Havets Hus, som er et fint akvarium, der viser livet i Gullmarsfjorden.
Dernæst gik turen med tog fra Lysekil til Munkedal, hvor Anders skiftede til snabbtåget fra Stockholm.
Her havnede han åbenbart i kupeen for folk med selskapsdjur. Her var nemlig blandt andre en ung mor med to drenge, der som aber kravlede i bagagehylden, så Anders tog i bistroen og nød en kop kaffe, hvilket fik ham til at formane DSB til at tage sig sammen.
Hvis Lysekil er som Sæby, så er Strømstad ligesom Skagen, noterer Anders. Med masser af nordmænd i dyre både.
Fra Strømstad gik det med MS Bohus, som angiveligt er en god, gammel Sessan-færge, tværs over mundingen af Oslofjorden.
I Sandefjord blev Anders hentet og kørt op til den østre side af havnen, hvor der er en smuk udsigt, men han var for træt til at tage billeder.
Dem får vi forhåbentlig mandag.
Link til foregående artikel: Første dag på odyseen rundt om Nordsøen