Alvorligt færdselsuheld søndag aften i Hjørring

En 19-årig mand blev søndag aften ramt af en bil i Hjørring, og hans tilstand er kritisk.

4788
Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv).

En 19-årig mand fra Hjørring er i kritisk tilstand, efter at han søndag aften blev ramt af en bil i Hjørring. Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.

Politiet modtog en anmeldels via 112 klokken 21.53, der omhandlede et trafikuheld i Hjørring i krydset mellem Løkkensvej og Nordens Allé.

Her skulle den 19-årige ifølge vagtchefen have stået ved et busstoppested sammen med et familiemedlem.

– Han står med sin mobiltelefon – om han taler i den, eller hvad han gør, ved vi ikke – men han bevæger sig muligvis baglæns ud på kørebanen, idet han bliver ramt af en 71-årig bilist, der kører ad vestlig retning på Løkkensvej, forklarer vagtchef Jesper Sørensen.

Mødet med bilen er så voldsomt, at den 19-årige kommer alvorligt til skade, og han bringes med en ambulance til Aalborg Universitetshospital. Hans tilstand er kritisk, oplyser vagtchefen.

Den 71-årige bilist skulle være sluppet uskadt fra uheldet, hvor en bilinspektør har været på stedet for at klarlægge omstændighederne ved den alvorlige ulykke.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
martin
4 år siden

ja det er farligt at bruge mobilen i trafikken; i bil, på cykel og på gåben.

Tove Pedersen
4 år siden

Ser alt for mange gå med mobil tlf og ikke sanser hvad der sker omkring dem..