Alvorlig trafikulykke i Bindslev

Den alvorlige trafikulykke har bragt en mand i livsfare, da ingen af de to på den påkørte knallert tilsyneladende havde hjelm på.

24
Foto: Arkiv.

Klokken 14.45 lørdag blev to mænd på knallert påkørt af en bil på Sellebjergvej ud for nummer 33 i Bindslev, skriver TV2/Nord.

Knallerten væltede ved den voldsomme trafikulykke, hvorved den 29-årige passager på knallerten fik en hovedskade, som nu betyder, at han er i livsfare.

Bilisten kørte over for ubetinget vigepligt. Noget tyder desuden på, at ingen af de to mænd havde hjelm på. Føreren af knallerten stak ydermere af umiddelbart efter ulykken. Vidner mener imidlertid, at det så ud til, at han også havde skader i ansigtet og på hænderne, oplyser TV2/Nord.

Politiet leder nu efter manden, da de frygter, at han ligger et sted med skader. Desuden har de en mistanke om, at mændene var påvirkede.

Foto: politi.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments