Alvorlig arbejdsulykke natten til lørdag i Hirtshals

Ung mand faldt under arbejdet med at aflæsse skinner ned fra jernbanevogn og pådrog sig alvorlige kvæstelser i hovedet.

11

En 29-årig mand fra Hirtshals-området faldt natten til lørdag ned fra en jernbanevogn, da han var ved at læsse togskinner af vognen.

Den unge mand pådrog sig ulykkeligvis så voldsomme skader i hovedet, at han nu er overført til Aalborg Universitetshospital, oplyser TV2 Nord.

– Der er tale om en alvorlig ulykke. Manden pådrog sig blødninger i hjernen, men han meldes uden for livsfare, forklarer vagtchef Poul Badsberg hos Nordjyllands Politi.

Ulykken skete ved Trinbrættet Lilleheden i Hirtshals, hvor arbejdstilsynet i dag skal undersøge, hvordan den tragiske arbejdsulykke kunne ske.

De pårørende til den 29-årige er underrettet.

Foto: Per Frank Paulsen

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments