Alternative Vendelbohus

- Vendelbohus er et fantastisk hus med nogle smukke og meget ideelle rammer til vores messe. Jeg ville rigtig gerne blive ved at bruge Vendelbohus og afventer lige nu at kunne bestille huset igen til næste år.

354

Vendelbohus i Hjørring stod i weekenden i den alternative behandlings tegn, hvor det både handlede om noget så jordnært som smertebehandling og en hel masse mere svævende emner.

To sale i det smukke Vendelbohus var fyldt med spændende stande, der repræsenterede et bredt udsnit af behandlingstyper, læsninger og produktsalg – det hele relateret til alternativ behandling, krop og sjæl. Der var i alt 40 stande og 8 gratis foredrag samt to foredrag mod betaling.

Arrangør Michael Agerholm var meget tilfreds med denne fjerde udgave af messe for alternativ behandling i Hjørring.

– Vendelbohus er et fantastisk hus med nogle smukke og meget ideelle rammer til vores messe. Jeg ville rigtig gerne blive ved at bruge Vendelbohus og afventer lige nu at kunne bestille huset igen til næste år. Desværre er fremtiden noget usikker, og jeg kan blive tvunget til at flytte til en anden by i Vendsyssel, og det vil jeg meget nødig, siger Michael Agerholm.

Udstillerne kom til Hjørring fra blandt andet Aalborg, Charlottenlund, Viborg, Skive, Århus, Sæby, Frederikssund, Thisted, Vadum og Græsted. Du kan her se udstillerlisten med link til forskellige udstillere.

Du kan her læse meget mere om messe for alternativ behandling.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments