Alternativ påskeudstilling hos Morten Lykke i Tornby

Lokale Morten Lykke har på grund af coronakrisen en stram logistik og sikkerhed ved påskeudstillingen på hjemadressen i Tornby.

628

Morten Lykke er bosat i Tornby, hvor han finder inspiration i livet og de paradokser, der indsniger sig i grænselandet mellem godt nok, nok og mere end nok. Han er uddannet i 1996 uddannet fra Hjørring Seminarium

Morten Lykke havde i 2 år en fantastisk tilværelse i sløjdlokalet, som blev en livsstil, idet han nogle gange næsten glemte at trække vejret, så fordybet kunne han blive. I 1998 kom han tilbage til seminariet som underviser og blev lektor i 2003.

Morten Lykke betragter sin kunst som et kommunikativt redskab, et sprog hvormed han kan formidle et livssyn der ligger dybt i ham. Han anvender humoren og overraskelsen som tankevækker hos beskueren. Skulpturerne og reliefferne er opbygget over det organiserede og det kaotiske og forestiller udsnit af huleverdener, hvori der er spor efter en kultur.

Nu har han så besluttet sig for at afholde en lille påskeudstilling hjemme på adressen i Tornby. Udstillingen foregår i hans værksted og udenfor samme. Logistikken og sikkerheden vil på grund af coronakrisen være stram.

Man skal derfor ringe i forvejen og få en tid på telefon 72690664. Udstillingen foregår søndag og mandag fra kl. 10 til 16 begge dage. Adressen er Rævskærvej 40 i Tornby ved Hirtshals. Hold øje med husnummeret ved vejen.

Ellers kommer I op til naboen, lyder beskeden med underdrejet lune fra Morten Lykke.

Læs mere om kunstneren her: Morten Lykke.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments