Af Hannah, Helena og Janina
Elever i 6. A på Bindslev Skole
Vi har valgt AltWell, fordi vi synes, det kunne være spændende at lære noget mere om massage, akupunktur, og smertebehandling.
Vi synes desuden også, at Hanne Eskerod gør en helt masse godt ved at hjælpe andre folk med deres smerter og mange andre ting.
Hvorfor har du valgt Bindslev?
– Jeg valgte byen, fordi jeg bor her, og så har jeg fået børn i Bindslev. Jeg startede jo min forretning i Bindslev, Og så er det jo også en dejlig by. Jeg synes også, at der skulle være noget mere liv i Bindslev. Og så har byen jo også en dejlig skole til mine to børn.
Hvor mange kunder har du om ugen?
– Mellem 40 og 50 forskellige folk.
Hvor mange timer arbejder du sådan ca. om ugen?
– 40 timer om ugen, så det er jo fuld tid og lidt derover, så jeg arbejder mange timer.
Hvad gør du ud over at massere?
– Jeg laver akupunktur, som er noget, hvor man stikker en nål ind i huden, og det giver en reaktion på kroppen. Og så laver jeg zoneterapi, som man godt kan bruge til små babyer. I går havde jeg for eksempel en baby på 3 uger og en anden på 4 uger, som begge kom og fik ordnet fødder på grund af kolik.
Har du flest mænd eller damer?
– Jeg har både mænd, damer, piger og drenge.
Hvad tid starter og slutter på arbejde?
– Jeg starter klokken 8.00 om morgenen og slutter som regel klokken 16.00 om eftermiddagen.
Bruger du dit arbejde i fritiden?
– Ja, jeg tænker altid akupunktur og sundhed. Jeg stikker også min hest med akupunktur.
Har du faste kunder?
– Ja, mange, jeg har haft faste kunder i 7 år.
Hvad er der sværeste ved at være massør?
– Det er at kunne holde til det i musklerne. Det er et hårdt arbejde. Det er lige så hårdt som at være bager og skal stå og ælte franskbrød hele dagen. Så det er hårdt arbejde.
Hvor lang er uddannelsen til at blive massør?
– Den kan være lige fra 20 uger til 3 år. Men min er lang, fordi jeg både er massør, akupunktør, zoneterapeut. Så jeg har en rigtig lang uddannelse og en god uddannelse. Det er en uddannelse, hvor man er registreret til at behandle.
Vi takker og har været meget glade for besøget hos Hanne Eskerod i Alt Well.