Kort før klokken 11 lørdag fik kunder og personale i T. Hansen sig noget af en overraskelse. En kronhjort kom løbende ind i butikken, der ligger på Frederikshavnsvej i Hjørring, skriver TV2 Nord.
– Jeg måtte springe om bag kassen og forsvare Victoria, Camilla Vrangager og mig selv med et skraldespandsstativ, forklarer Allan Milton Woller.
Kronhjorten var tydeligvis ligeså forskrækket efter at have krydset Frederikshavnvej. Oliver Hjørringgaard, der arbejder i T. Hansen, oplevede at kunderne råbte op, mens dyret løb igennem butikken og ud på lageret. Han forsøgte at spærre for kronhjortens adgang fra lageret til butikken med en stige. Men hjorten stejlede og ramte Oliver med en klov. Hjorten stod med fråde om munden.
Nu var gode råd dyre. Så de ansatte kontaktede de lokale schweizhundekontor for at høre, om de kunne hjælpe. Men her fik de bare at vide, at de skulle genne dyret forsigtigt ud af butikkens bagindgang.
Men det var ikke lige den letteste løsning for butikkens ansatte; her stod deres biler jo. I stedet blev politiet kontaktet, og de sendte hurtigt en patrulje forbi for at hjælpe med at få Kronhjorten tilbage til naturen igen.
Efter en halv time skete det; dyret forlod butikken. På vej væk sprang kronhjorten over Oliver Hjørringgaards bil. Herefter forsvandt hjorten mod EUC Nord og Vendiaparken i Hjørring og et lille skovområde i nærheden.
Kilde: Allan Milton Woller og TV2 Nord.