Aktuelle spørgsmål til og svar fra Ole Ørnbøl

Udvalgsformand Ole Ørnbøl fra Teknik & Miljø stiller sig fortsat tjenstevilligt til rådighed og svarer på spørgsmål fra borgerne i Hirtshals.

6

Den lokale webavis får løbende spørgsmål og kommentarer fra borgerne. Spørgsmålene forsøger vi med jævne mellemrum at få besvaret af lokalpolitikere og myndigheder.

Det første af spørgsmålene i denne ombæring går på, hvorfor busserne ikke længere holder nede ved toget på Banegårdspladsen i Hirtshals?

– Stoppestedet er midlertidigt, så længe Banegårdspladsen renoveres. Der skulle være aftalt nyt stoppested, som godt nok ikke bliver foran banegårdsbygningen, men et andet sted på pladsen, lyder forklaringen fra Ole Ørnbøl.

Hvem har dernæst bestemt og med hvilken begrundelse, at der nu må parkeres i begge sider og køres i begge retninger af Hjørringgade ud for Slagter Winther og Restaurant Lilleheden?

– Vi overvejer i øjeblikket, om ensretningen skal etableres igen. Den blev ophævet i forbindelse med Naturmødet. Hvis ikke, der skal etableres ensretning, skal der nok ske P forbud i den ene side af gaden, fastlår Ole Ørnbøl.

Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november 2017, vil vi på den lokale webavis, som ifølge Google Analytics har 130.000 sessioner og 50.000 brugere om måneden samt knap 10.000 likes på Facebook, sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments