Når åerne lukker for fiskeri i efteråret, kan du heldigvis fortsætte fiskeriet på kysten, skriver Julie Myhre i Sportsfiskeren.
Vær imidlertid opmærksom på, at de halvårlige fredningsbælter i saltvand netop er trådt i kraft ved de små vandløb den 16. september.
Ved nogle vandløb gælder de frem til og med den 15. januar, ved andre varer de frem til og med den 15. marts næste år.
Fredningsbælterne ved udløb af åer og bække i havet og fjordene skal beskytte de vandrefisk, der trækker op for at gyde i løbet af efteråret og vinteren.
Ved de store vandløb og i særlige områder gælder fredningsbælterne hele året, f.eks. i Holbæk Fjord og i Tempelkrogen i bunden af Isefjorden.
Hvis du er i tvivl, kan du tjekke fredningsbælterne her.
Læs mere om fredningsbælter hos Fiskeristyrelsen.
Læs hele artiklen her: Kystfiskeri