Agidon A/S med hovedkvarter i Hjørring styrker virksomhedens ledelse med ansættelse af Michael Holmsgaard som ny CEO.
Virksomhedens stifter og hidtidige direktør igennem næsten 25 år, Jørgen Jensen, overgår til en nyoprettet stilling som CVO (Chief Visionary Officer/udviklingsdirektør).
Baggrunden for opgradering af direktionen er at fremtidssikre virksomheden, herunder giver tidspunktet mulighed for at forankre virksomhedens vigtige kerneværdier, tillige med at vi sikrer en nødvendig fornyelse i forhold til en omskiftelig IT branche.
Igennem 24,5 år har Agidon A/S opbygget en markant placering på det Danske marked for
forretningssystemer (ERP), og betjener i dag mange store virksomheder indenfor udvalgte
målgrupper.
Fakta
Agidon A/S blev etableret i januar 1994 med udgangspunkt i Hjørring, hvor virksomheden
stadig har sit hovedkontor. Virksomheden beskæftiger i dag 30 medarbejdere fordelt på virksomhedens fire lokationer.
Michael Holmsgaard, der er 39 år, har over 15 års erfaring fra tekstilbranchen. Senest som CEO hos Active Sportswear Int. A/S. Derudover har han tidligere været en del af IT branchen – via tre år hos TARGIT A/S. Han har desuden en MBA i strategi.
Jørgen Jensen, der er 57 år, har efter 38 år i IT branchen – heraf de seneste 24,5 år med Agidon A/S – besluttet at fremtidssikre og forny virksomhedens ledelse. Med den nye stilling som Udviklingsdirektør får Jørgen Jensen til opgave at identificere nyt forretningspotentiale og varetage relations pleje.