Afskedssang
Dit vindu’ lukkes sagte i
i livets aftenstund
jeg mærker svagt dit åndedræt
ud fra din tavse mund
dog hjertet banker stadigvæk
i takt til urets gang
nu lyder stille udenfor
en trækfugls afskedssang
I aftensøvnens ro og fred
du ligger i din seng
og jeg der før var stærk og stor
er kun en lille dreng
du går mod noget fjernt og rigt
gid jeg ku’ følge dig
men jeg må vente lidt endnu
før jeg går samme vej
Jeg føler drengen i mig selv
som ingenting forstår
og jeg vil stadig være barn
om jeg blev tusind år
dit vindu’ lukkes sagte op
til vænge og til vang
og atter høres udenfor
en trækfugls afskedssang
Hvor er det smuktjeg sank lige en xtra gang da jeg havde læst det