I dag holdt medarbejdere og menighedsråd en lille afskeds komsammen for at sig tak til Inge Rolfdal Christensen, der i 2 år har arbejdet som kirketjener i primært Emmersbæk.
Takken til Inge Rolfdal Christensen gik ikke mindst på hendes engagement, venlighed og hjælpsomhed i alle de mange forskellige opgaver ved kirkerne i Hirtshals og Emmersbæk.
Inge Rolfdal Christensen kvitterede med en lige så stor tak for nogle gode år med skønne kolleger og en taknemmelighed over at have været en del af kirkens arbejde i Hirtshals.
Inge Rolfdal Christensen går nu på efterløn og ønskes også fra den lokale netavis god vind fremover.