
Fjord Line søger sæsonmedarbejdere til sommeren 2016 (fast periode) og afløsere. Både hverdage og i weekenderne og ofte til arbejde samme dag eller med kort varsel.
Det er en fordel hvis du bor i nærheden af Hirtshals (Nordjylland), da dit arbejde vil være om bord på HSC Fjord Cat, MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord.
De forskellige servicejob er inden køkken, opvask, rengøring, restaurant og butik (vi opfordrer dig til, at søge stillingerne, så hurtig som mulig)
- Er du glad for at arbejde med mennesker, og kan li` at have travlt, så er du måske en af Fjord Lines kommende sæsonansatte eller afløser.
- Du skal være forberedt på en hektisk hverdag med varierende arbejdsopgaver inden for rengøring, restaurant, café, køkken og butik.
- Det er et arbejde, hvor du møder mange forskellige mennesker, behov og udfordringer.
- Det er vigtigt, at du er positiv, fleksibel og at du trives med, at yde god service.
- Det er en stor fordel, hvis du har erfaring inden for de berørte arbejdsområder.
- Det er en forudsætning for ansættelse, at du taler skandinavisk.
Virksomheden tilbyder:
- Sæsonansættelse
- Fast tilknytning som afløser
- Tiltrædelse kan variere
- Ordnede forhold i et fremgangsrigt rederi
- Godt arbejdsklima med gode kollegaer
- Arbejdsplads med personlig udvikling
Virksomheden forventer, at afvikle rekrutteringsdag i uge 10 i Hirtshals. Du vil modtage en separat indkaldelse pr. mail hvis vi ønsker, at møde dig.
Lønnen følger overenskomsten med Fjord Line Danmark A/S og DMMA
Virksomheden kan oplyse, at det er en nettolønsordning (der betales ikke skat af lønnen).
Hvis du genkender dig selv i ovenstående og samtidig udviser: Handlekraft, Ansvar, Respekt og Engagement, så er du godt på vej til, at blive en af vores nye medarbejdere.
For at komme i betragtningen til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG STILLINGEN. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.
Fakta om Fjord Line
Fjord Line er et moderne rederi, der sejler mellem Danmark, Norge og Sverige. Rederiet er i kraftig vækst som følge af ny tonnage og udvidelse af tilbuddet til passagerer og fragtbranchen.
I juli 2013 indsatte Fjord Line den første af to nye miljøvenlige cruisefærger, MS Stavangerfjord, og i marts 2014 blev søsterskibet MS Bergensfjord indsat. Begge drives med flydende naturgas (LNG). Skibene besejler ruterne Hirtshals – Stavanger – Bergen og Hirtshals – Langesund med daglige afgange året rundt.
Den 20. juni 2014 startede Fjord Line en ny rute mellem Sandefjord og Strömstad, der besejles af den gennemmoderniserede færge MS Oslofjord med fire daglige afgange året rundt.
I sommerhalvåret sejler Fjord Lines hurtigfærge HSC Fjord Cat på ekspresruten mellem Hirtshals og Kristiansand.
Ud over passagertrafikken har Fjord Line god kapacitet på fragt af arbejdskøretøjer og gods, der håndteres af Fjord Lines fragtafdelinger i Danmark og i Norge.
Fjord Line blev grundlagt i 1993 og har i dag omkring 600 medarbejdere, hvoraf 170 arbejder på land i Hirtshals, Bergen, Stavanger, Egersund, Langesund, Kristiansand, Sandefjord og Strömstad, mens 430 er ansat på søen på helårsbasis. I sommersæsonen øges antallet af ansatte med cirka 150 medarbejdere.
Kilde: Jobnet.dk.