Thomas Noack fra DTU Aqua har i sin afhandling undersøgt snurrevodsfiskeriets påvirkning af økosystemet og udviklet metoder samt udstyr til indsamling af mere detaljerede oplysninger fremover.
Thomas Noack kommer i sit forsvar af afhandlingen ind på forskellen mellem på den ene side snurrevodsfartøjer og på den anden side bundtrawlerne. Her påviser den Ph.d. studerende at snurrevoddet helt klar har en fordel på relativt flade bundforhold, men det ikke er så fleksibelt som trawlet er i andre områder.
Men Ph.d.-projektet har grundlæggende øget den videnskabelige forståelse for snurrevodsfiskeriet og under processen er der udviklet metoder og udstyr, der fremover kan anvendes til at indsamle endnu flere detaljerede oplysninger i fremtiden.
Oplysninger som er yderst relevante, når diskussionen drejer sig om den fælles fiskeripolitik og dens landingsforpligtelse.
Afhandlingen forsvares tirsdag den 7. marts kl. 9.30 på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.
Under Thomas Noacks forsvar af sin Ph.d. afhandling vil følgende være tilstede:
Vejledere
- Hovedvejleder: Seniorforsker Ludvig Ahm Krag, DTU Aqua
- Med-vejleder: Seniorforsker Kai Wieland, DTU Aqua
Censorer
- Seniorforsker Ole Ritzau Eigaard, DTU Aqua
- Professor, dr. rer. nat. Cornelius Hammer, Thünen Institute of Baltic Sea Fisheries, Tyskland
- Forsker Ólafur Arnar Ingólfsson, Havforskningsinstituttet, Norge
Leder af forsvaret
- Lektor Peter Vilhelm Skov, DTU Aqua
Resume af afhandlingen
I 2014 startede projektet “Snurrevod – Økosystemeffekter af fiskeri” for at etablere en bedre videnskabelig forståelse omkring snurrevodsfiskeriet og dets virkninger på økosystemet.
Ved at sammenligne fangstprofiler fra snurrevodsfartøjer og bundtrawlere, kunne vi vise, at snurrevoddet er et effektivt redskab til at fange fladfisk, men at det ikke er så fleksibelt som trawlere i forskellige fiskeriområder, fordi det er begrænset til relativt flade områder.
Desuden blev selektivitetskarakteristika af fangstposen og andre dele af redskaber undersøgt. Vi fastgjorde en stor opsamlingspose omkring fangstposen samt 12 småmaskede poser på forskellige dele af voddet til indsamling af fisk og bunddyr, der ville undslippe under kommercielle vilkår. Vi kunne derved estimere fangstposens selektivitetsparametre for relevante arter, som forholdsvis lignede resultater opnået ved brug af bundtrawl. Ligeledes bemærkede vi, at hovedparten af fiskene forsøgte at undslippe i selve fangstposen. For bunddyr observerede vi, at mange dyr undslap fra voddele forrest i fangstposen. Det indikerer, at der er effekter, der er set bort fra i konventionelle selektivitetsundersøgelser, som primært fokuserer på fangster i fangstposen.
I et andet sæt testsejladser fastgjorde vi GPS-loggere og forskellige selvopfundne observationssystemer til redskabet for at overvåge og beskrive fiskeriprocessen i detaljer. Animationer, som viser fiskeriet med et snurrevod blev fremstillet, inklusive oplysninger om netåbning, netspredning, trækkraft mellem net og tovværk og rebadfærd. Vi dokumenterede, at størstedelen af fiskene kommer ind i voddet meget sent, og at fiskerne kan foretage et effektivt snurrevodsfiskeri, selv om de ikke bruger overvågningssensorer. Desuden er virkningerne af vodtove på havbunden begrænsede.
Ph.d.-projektet øger grundlæggende den videnskabelige forståelse for snurrevodsfiskeriet og har udviklet metoder og udstyr, der kan anvendes til at indsamle mere detaljerede oplysninger i fremtiden. Den brede information, som er skabt her, er af stor relevans for morgendagens diskussioner om fiskeriet i europæiske farvande, herunder gennemførelsen af den nye fælles fiskeripolitik og dens landingsforpligtelse.
Kilde: Aqua.dtu.dk og FiskerForum.dk.
Foto: Henning Hansen.
