Afgørende uge for Fortuna

Fortuna er godt rustet til de to topkampe lørdag og torsdag.

29
????????????????????????????????????

Lørdagen rummer en udfordrende start på en yderst spændende uge for Fortuna. Nationalt top-opgør og internationalt møde ligeledes på topplan. Der forestår derfor virkelige fodboldoplevelser i Hjørring.

– Den første hjemmekamp i 2017 på Bredbånd Nord Arna lørdag kl. 15 bliver en brag af en pokalkamp mod vores evige rivaler fra Brøndby. Det er også startskuddet til et par spændende uger, siger cheftræner Brian Sørensen.

– Lørdag går vi selvfølgelig efter at bane os vej til den danske Cup finale, og torsdag drejer det sig om kampen for semifinalen i Champions League.

Vi ved, at lørdagskampen bliver vanskelig mod et godt samspillet Brøndby-hold der tæller stammen af det danske landshold. Det er deres store styrke. Men, vi er klar til opgaven!

Og vi er mindst ligeså klar til den endnu større opgave, der venter os på torsdag, hvor vi – også på Bredbånd Nord Arena – møder selveste Manchester City i kvartfinalen i UEFA Womens Champions League.

Der er småskader hos enkelte spillere, efter at de er kommet hjem fra opgaver med deres landshold. Både

U19 og A landsholdet har været i aktion. Men vi stiller stærkt op og med vores brede trup, kan vi godt klare at undvære enkelte spillere. Vi har høj kvalitet på alle pladser!

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments