Afbrændingsforbud ændrer program for familiearrangement i Lønstrup

Ildsjælene, der står for et fammiliearrangement, er blevet ramt af afbrændingsforbuddet og har været nødt til at justere indholdet på stranden i Lønstrup.

155

På stranden i Lønstrup vil det den 12. juli være muligt for hele familien at få en sjov og lærerig oplevelse på en eftermiddag, der vil stå i fiskens og fiskeriets tegn, men programmet er på grund af afbrændingsforbudet ændret som følger.

I vandkanten kan man fange smådyr med rejehov. Fangsten vil blive undersøgt og der bliver givet en forklaring på hvorfor rødspætten er flad og rejen er rød og om krabben kan gå ud af sit gode skind. En enkel skaldyrssuppe koges.

Det vil også være muligt at deltage i ravjagt og gæt en fisk. Man kan mellem kl. 14.00 og 18.00 deltage aktivt med børn og børnebørn. eller man kan sidde mere tilbagelænet med medbragt kaffe og nyde det forhåbentligt gode vejr og de mange aktiviteter. Endvidere vil det gamle redningshus være åbent. Her kan man få noget mere at vide om fiskeriet i gamle dage.

Det hele er sat i værk i et samarbejde mellem Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring Kommunes Skoletjeneste, Lønstrup Fiskeriforening og Nordsøen Oceanarium. Hertil kommer et bidrag fra Feriepartners Oplevelsespulje.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments