Ærgerligt med uafgjort mellem Hirtshals og Birkelse i Jyllandsserien

Hverken lykkens gudinde eller dommeren var specielt venligt stemte overfor Hirtshals under søndagens kamp mod Birkelse i Jyllandsserien.

22

Birkelse er et hold, der ikke ligger specielt godt til Hirtshals, lød konklusionen nøgternt i programmet før søndagens kamp mod Birkelse på Schlie Arena.

Det endte desværre også, som allerede antydet ovenfor, med at blive en kamp, hvor hverken heldet eller dommeren var venligt stemt overfor Hirtshals Boldklub.

Efter en 1. halvleg uden scoringer, men flere store chancer til begge hold, hvor Thomas “Tomo” Sørensen hamrede en kæmpechance over mål, fik han oprejsning i 2. halvleg, hvor han efter 14. minutter scorede til 1-0.

Den føring holdt faktisk den ordinære spilletid, hvor Jesper Gravesen måtte hjælpes fra banen med en skade, der så alvorlig ud. Desværre udlignede gæsterne i overtiden.

Dermed kommer førsteholdet fra Hirtshals til at skulle spille forårssæsonen i Jyllandsserie 2, hvilket strengt taget og nøgternt set er helt rimeligt.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments