
B75 vandt 3-2 over Holme Olstrup i den sidste puljekamp i spillet om kvalifikation til Stigadivisionen.
Jakub, Istvan og Emil vandt kampene for B75. Ligesom Istvan er meget tæt på også at vinde over Holme Olstrups stærke kineser Jiang Hong. Desværre måtte Istvan se sig besejret i femte sæt.
Slutsresultatet i puljen bliver således, at alle hold vinder en kamp og taber en kamp. Alle slutter altså med 2 point hver, men idet både Holme Olstrup og Kvik Næstved vinder deres kampe 3-1 og B75 vinder sin kamp 3-2, så bliver det B75, som trækker en nitte på grund af en dårligere kampscore og må forlade kvalifikationsspillet om oprykning til Stigadivisionen.
Desværre for B75, så lykkedes det for andet år i træk ikke vendelboerne at avancere til landets bedste række.
Link til foromtale af kampene: B75 spiller om kvalifikation til Stigadivisionen