Ældretræf i Tolne

Tolne skovpavillon dannede søndag for 13. gang rammen for ældretræf langt ude i skoven.

61

Af Jens Kranen
Catwizle Production

Det var Tolne/Mosbjerg Landsbyrådet, som stod for arrangementen med ældretræf. Formanden Kirsten Walther og hendes crew sørgede for, at der altid var varm kaffe på kanderne.

Som besøgende kunne man selv have sin madpakke med, hvis man ikke havde bestilt sådan en i forvejen. Ældresagen havde gang i pølserne på grillen, og der var også mulighed for at købe skagenshorn og æblekage til dessert. Muligheden for at blive mæt var derfor bestemt tilstede.

I glassalen kunne de mange ældre, som havde trodset vejret, nyde deres mad til musik at enmandsorkestret Velani. Senere hen kunne dem, som havde lyst, synge med, da Tårs Sangpiger indtog scenen. Den lokale troubadour Flemming Fiol gav også en smagsprøve af sin kunnen på violin, mens der blev drukket en del kaffe i salen.

I selve pavillonen havde mange lokale kunstnere stillet deres lille borde op og viste deres flotte værker. Fra strik til træ, glas og keramik, var der for hver en smag noget at vælge imellem. Man kunne også få en lille dram ved de gode folk, som laver bjesk.

Til dem, som har grønne fingre, havde Haveselskabet et godt tilbud i form af blandt andet Riddersporerne som de solgte fra deres stand. Med sloganet: ”Jeg ville ønske, at mine forældre havde mere tid,” prøvede Børns Voksenvenner at hverve nye medlemmer til deres fantastiske arbejde.

Hvis nogen af de besøgende skulle overveje et nyt hjælpemiddel, kunne dette også klares. Både Den mobile optiker og Din kørende høreklinik var tilstede i den gamle bygning. Udenfor havde Skagen El Scooter Service linet deres modeller op, hvis nogen skulle overvejede at investere i sådan en. Vendsyssel Historiske Museum demonstrerede ligeledes udenfor, hvordan en stødhævert virker, en pumpe fra før den til el kom til by og land.

Da vejret klarede lidt op, valgte mange af de ældre en tur i Peter Rasmussens hestevogn. Turen gik ned at Bakkevej igennem Tolne Skov og retur. Den store tombola kunne kl. 14 melde alle lodderne usolgt.

Klokken 15 fangede jeg en tilfreds formand for Tolne/Mosbjerg Landsbyrådet. Hun kunne oplyse, at der er knap 150 betalende gæster til årets ældre træf i Tolne.

Det næste ældretræf afholdes efter planen den 15. juli 2018.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments