Ældre Sagen i samarbejde med Hirtshals Golfklub

"En klub i klubben" - det er, hvad der er lagt op til med det initiativ, som blev taget  tirsdag den 18. april på banerne ved Hirtshals Golfklub på  Kjulvej.

22

Trænere og grej og kaffe var den 18. april linet op til at modtage nysgerrige – og forhåbentlig fremtidige – golfspillere, for at afprøve golfspillets finesser. Heldigvis var det højt og flot solskin, så alle kunne komme på øvebanerne uden problemer.

Først blev der trænet i at “få bolden i luften”, herefter at putte på green, som er noget helt andet, og til sidst gik man med trænere i hold for at gå 3-4 huller på par 3 banen. I flølge Jan Christiansen, formand for golfklubben, var spillerne overraskende gode, selvom de aldrig havde rørt en golfkølle. Det er jo altid rart at høre.

– Vi har nu dannet et hold på p.t. 6 Ældre Sags spillere, som frem til sommerferien træner hver tirsdag kl. 10- ca.12. Der vil være trænere til stede på disse tirsdage. Herudover kan man spille 24-7 lige så meget man lyster på par 3 banen. Det koster 300 kr frem til sommerferien, fortæller Susanne Krohn Djurhuus fra Ældre Sagen.

Alfa og omega i et sådant projekt er, at der en “tovholder”, som vil stå for, at sende vigtige mails ud af fælles interesse såsom:  “Skal vi spise madpakker sammen efter spillet i morgen ” eller lige så vigtigt, at nu er der etableret et fælles skab med grej, som man kan låne gratis. Finn Østergaard har meldt sig til denne opgave.

– Der er plads til flere spillere, så bare kom den næste tirsdag og spil med eller ring til Finn Østergaard eller undertegnede for flere oplysninger, lyder opfordringen fra Susanne Krohn Djurhuus.

Læs mere om den lokale klub her: Hirtshals Golfklub

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments