Ældre medborger udsat for tricktyveri i Hirtshals

En ældre medborger blev straffet for sin venlighed, da hun tirsdag den 22. november kl. ca. 14.50 blev kontaktet på P-pladsen ved Rema 1000 i Hirtshals.

35
Foto: Arkiv.

Den ældre medborger reagerede venligt på en forespørgsel fra to mænd, der spurgte om vej til et hospital. De to mænd udnyttede situationen og stjal nogle hævekort fra hendes frakkelomme, som de efterfølgende hævede et større beløb på, hedder det i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Gerningsmændene talte begge ’gebrokkent engelsk’, og beskrives som:
A – mand, ca. 50 år, gråsprængt hår, lys i huden
B – mand, mørkhåret, lys i huden.

Hvis du har oplysninger, så kontakt politiet på 114.

Undgå trick- & tasketyveri

Når du er ude at handle, i byen, rejser med bus eller tog, så pas godt på din taske og tegnebog.
Hold godt øje med dine ting – og sørg for at opbevare dem, så dine effekter ikke er let tilgængelige for fingersnilde personer.

Foto: Per Frank Paulsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments