Advarsel: Aflivningsvæske stjålet
fra Hirtshals Dyreklinik

Dyreklinikken gør via Facebook opmærksom på, at ved indtagelse af aflivningsmedicinen vil også mennesker dø.

1680

OPDATERET: Livsfarlig medicin kan være i omløb blandt narkomaner i området, og der advares kraftigt mod noget aflivningsvæske på flaske, der er stjålet hos Hirtshals Dyreklink på adressen Peder Rimmensgade 91.

Dyreklinikken gør via Facebook opmærksom på, at ved indtagelse af aflivningsmedicinen vil også mennesker risikere at dø. Der er ved indbruddet i Hirtshals også stjålet beroligende medicin og forskellige vacciner.

-Den farlige medicin er en rød væske, og den er stjålet i store flasker med 500 milliliter. Flaskerne er mærket med advarsler. Den er altså nem at kende, men hvis den er hældt over i noget andet, kan det være svært at se, hvad det er, siger dyrlæge Hanne Mortensen St. Valle fra dyreklinikken.

Har du oplysninger i sagen, så tøv ikke med at ringe til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Hirtshals Dyreklinik er en del af Sindal Dyrehospital på adressen Gutenbergvej 4 i Sindal. Det er et moderne dyrehospital for alle familiens kæledyr.

 

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Henning Larsen
6 år siden

Det er nok nogen der vil bruge det til den ulv der er her oppe