Adekoya blev dobbelt målscorer i Vendsyssels sejr over Kolding IF

Amerikanske Seyi Adekoya blev dobbelt målscorer, da Vendsyssel FF fredag aften slog oprykkerne fra Kolding IF 2-1 på Autocentralen Park. Det var koldingensernes blot andet nederlag på hjemmebane i denne sæson.

137
Foto: Arkiv.

Det var en kamp, hvor Vendsyssel FF fik vendt kampbilledet efter pausen. For det var lidt en underlig første halvleg. For der var gode chancer i begge ender, og det var lidt et mirakel, at vendelboerne ikke fik bolden i nettet i kampens første 45 minutter. Især Tiémoko Konaté var en kilde til uro for hjemmeholdet, og han smed flere gange gode bolde ind foran Jens Rinkes mål, men ham der skulle spare bolden i kassen, han stod ikke på det rette sted på det rette tidspunkt.

Tættest på var Sebastian Czajkowski, der i slutningen af første halvleg snød offside-fælden og hele stadion, da han stod blank foran kassen. Men bolden kom til at ligge en smule bag ham, og hans flugter blev derfor en kende akavet.

Hjemmeholdet blev tit farlige, men var generelt ikke meget for at varme bolden. Når de erobrede den, satte de i fuld sprint op ad banen og forsøgte at fange vendelboerne i ubalance. Det lykkedes også efter 13 minutter, hvor midterforsvareren Mads Eriksen var gået med frem, og han kanonerede bolden mod Friis i målet. Friis fik hånden på, men han kunne ikke holde Eriksens skud ude, og dermed var hjemmeholdet foran 1-0.

Efter pausen var det som et forvandlet Vendsyssel FF-hold, der kom ud fra kabinen. Der var god bid i tacklingerne, og der blev sat en del afleveringer sammen på hjemmeholdets banehalvdel, og vi fik det spillemæssige overtag.

Morten Knudsen kom ind i pausen, og han gjorde en forskel. Han spillede bolden frem i banen, og fik skabt et par gode muligheder, men det var først da Seyi Adekoya blev skiftet ind, at vi også fik overtaget på måltavlen.

Den amerikanske sprinter skulle blot bruge to minutter på banen, før han fik hul på målbylden. I første omgang huggede han til bolden et godt stykke udefra. Den blev blokeret, men røg retur for fødderne af ham, og så så han ingen andre muligheder end at afslutte igen. Denne gang strøg den forbi forsvaret og under Jens Rinke i Kolding-målet og så stod der 1-1.

12 minutter senere bragte samme Adekoya os foran. Igen forsøgte han sig langt udefra, og her må Jens Rinke tage målet på sin kappe. For det var et regulært drop, der bragte os på sejrskurs. Seyis afslutning havde farten, mens retningen var lige på Jens Rinke. Hjemmeholdets keeper fik dog ikke fat i håndtaget på bolden, og i stedet gik den igen under ham og ind i mål. 2-1. Fuldt fortjent efter vores forrygende anden halvleg.

Det fik hjemmeholdet længere frem på banen, og de ramte da også den ene opstander kort før tid. Men de kom ikke tættere på, og så kunne vi sætte tre gode, dejlige point ind på kontoen.

??????⚽⚽⚽

Gepostet von Vendsyssel FF am Freitag, 25. Oktober 2019

Matchfacts, NordicBet Ligaen, 15. runde

Kolding IF – Vendsyssel FF 1-2 (1-0)

Målscorer: 1-0 13. min Mads Eriksen, 1-1 63. min Seyi Adekoya, 1-2 75. min Seyi Adekoya

Advarsler: 55. min Emmanuel Ogude, 71. min Henrik Brodersen (KIF), 82. min Simon Smidt (KIF), 83. min Seyi Adekoya, 88. min Søren Henriksen, 89. min Mads Zederkoff (KIF)

Tilskuertal: 1020

Startopstilling, Kolding IF (3-4-3): Jens Rinke – Mads Zederkof, Mads Eriksen (84. Søren Zachariassen), Jakob Killerich – Morten Ohlsen, Jonas Gemmer (70. Henrik Brodersen), Sebastian Sommer (38. Oliver Drost), Simon Smidt – Martin Hedeager, Rune Nautrup, Niels Letort

Startopstilling, Vendsyssel FF (4-4-2): Peter Friis Jensen – Jeroen van der Lely, Søren Henriksen, Andreas Kaltoft, Jakob Blåbjerg – Tiémoko Konaté, Jelle van der Heyden (46. Morten Knudsen), Rasmus Vinderslev, Emmanuel Ogude (61. Seyi Adekoya) – Sebastian Czajkowski (78. Christoffer Boateng), Ali Messaoud

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments