Aben endte hos fiskerne

Af Sofie Smedegaard Mathiesen

Biolog, Danmarks Fiskeriforening

12. august kunne man læse Mogens Schous lovprisninger af kamerakontrol og fuldt dokumenteret fiskeri i Altinget. Det er vejen frem mod bedre beskyttelse og bedre fangstmetoder i fiskeriet, må man forstå. Som biolog vil jeg tillade mig at være uenig. Der kommer ikke flere fisk i havet af, at der installeres kamera på fartøjerne.

Kamerakontrol er den stærkeste og mest indgribende form for kontrol og overvågning, jeg kan komme i tanke om. Det faktum ser Mogens Schou helt bort fra, og man kan godt høre, det ikke er ham selv, der har foden på dækket. Jeg vil gerne spørge ham, om det slet ikke gør indtryk, når eksperter på området siger, at den overvågning, der lægges op til i dansk fiskeri, minder mest om den, man kan finde i danske fængsler? Sådan lyder det fra direktør for Sikkerhedsbranchen, Kasper Skov-Mikkelsen. Det gør indtryk på mig, og på den baggrund er det fuldt forståeligt, at danske fiskere stritter imod.

Dernæst taler Mogens Schou om landingspligten, som var den Guds gave til fiskeriforvaltningen. Kort fortalt, pålægger reglen fiskerne at bringe langt de fleste fangster i land. Det gælder også de helt små fisk, som er under mindstemålet. Han er fuldstændig blind for, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at lande alt. Eksempelvis oplever fiskerne, at de skal bringe levedygtigt fiskeyngel med i land, hvor de så kan smide det i affaldscontaineren. Det gør ondt, når fiskeren ved, at de kunne smide de små fisk tilbage i vandet, hvor de uanset hvad Mogens Schou siger, i hvert fald har bedre overlevelseschancer end i en container på havnen.

Mange af de små undermålsfisk kan sagtens leve videre – det må Mogens Schou også være klar over. Fx har flere EU-lande i fællesskab arbejdet for at få indført undtagelser fra reglen. Det gælder de rødspætter i Nordsøen, som Mogens Schou henviser til og bruger som argument for, at kameraovervågning er helt på sin plads. Når Mogens Schou bruger det som eksempel glemmer han, at der faktisk er en undtagelse, hvilket betyder, at fiskerne gerne må smide rødspætterne ud igen. Det siger altså absolut intet om, hvorvidt danske fiskere overholder reglerne eller ej. Så her må Mogens Schou altså tilbage til tegnebrættet.

Det, der er brug for, er, at man fra politisk hånd genovervejer landingspligten. Vi har allerede nu gjort os nogle erfaringer, som er helt nødvendige, at vi får en diskussion af og bruger fremadrettet. Selv de grønne organisationer må da kunne se, at ingen vinder ved at smide levedygtigt fiskeyngel i skraldespanden i stedet for i havet. Og de fleste må da også kunne se, at kameraovervågning, der dokumenterer, at fiskerne tager levedygtigt fiskeyngel med i land, ikke er en gevinst for fiskebestandene.

Jeg forstår godt, hvis fiskerne er skuffede over vores fiskeriminister. Han om nogen burde kæmpe for det erhverv, som han er minister for. Det er synd og skam, at han hoppede på kameravognen i stedet for at tage ordentligt fat om problemet.  Torsken har det generelt ikke særligt godt i flere af vores farvande. Landingspligten – og forvaltningsmyndigheders monitering og kontrol – er ikke det, der kommer til at redde torsken, og giver den i hvert fald ikke bedre beskyttelse. Det giver ikke mening at tage en torsk på 10 cm med i land og smide den i skraldespanden, når den har bare en lille chance for at overleve. Det er der brug for, at politikerne tager sig en ordentlig snak om.

Kan fiskerne så ikke bare lade være med at fange de små fisk, vil nogen sikkert spørge? Som Mogens Schou fremfører, er der et potentiale i at forbedre fangstmetoderne, og det er danske fiskere helt med på. Her ramler vi desværre hovedet ind i bureaukratimuren. Faktisk har fiskeriet i samarbejde med DTU Aqua udviklet et redskab, som reducerer bifangsten af torsk i jomfruhummerfiskeriet, som hele sagen om kamerakontrol udspringer af. Den kan fiskerne bare ikke få lov bruge. For hverken i EU eller hos de danske myndigheder kan de finde ud af at godkende fangstmetoden. Det er slet og ret for dårligt. For det kunne faktisk gøre en forskel for torsken.

Som biolog bliver man træt – virkelig træt. Danske politikere er tilsyneladende mere optagede af effektiv kontrol end at opstille regler, der giver mening for fiskeriet og for fiskebestandene. Det betyder, at fiskeriet står tilbage med aben, og det kan potentielt koste arbejdspladser og små havnesamfund livet.

Indlægget er i dag bragt også i Altinget og FiskeriTidende.