Årets første festlige Torvemarked i Bindslev

Siden 1976 har torvemarkeder i juli måned været en fast tradition i Bindslev.

459

Borger Handel Erhvervs ny formand Anders Mikkelsen bød denne lørdag velkommen til de mange, som havde valgt at kigge forbi Bytorvet i Bindslev.

Efter den korte velkomst var der kaffe og rundstykker. Moped Madsen havde for en stund byttet Puch’en ud med en guitar og underholdt med danske og internationale ørehængere fra scenen.

Udover kræmmere i alle aldersgrupper var der flere foreninger, såsom Diabetesforeningen og Haveselskabet, der havde en lille stand ved årets første torvemarked. Til børnene var der hoppeborg og for de lidt ældre bød Puch Klub Bindslev på ringridning.

Det viste sig at være noget af en udfordring at ramme ringen, når man sidder på en gammel Puch. Selvfølgelig kunne man også bare nyde synet at de mange gamle knallerter, som klubbens medlemmer viste frem.

Eftersom hotellet er lukket, har man været i år været nødt til at gå nye veje i forhold til udskænkning af forfriskninger. LT Event havde derfor til torvemarkederne i år sponsoreret en ølvogn, som i dag blev flittigt brugt.

Traditionen tro sørger BTI for grillpølser, men i år er det også muligt at købe kebab hos Madayas. Hasan fortæller gerne om det syriske køkken, og hvis man har lyst til at smage andet end en kebab, så kunne han fortælle mig, at han den 8. august laver syrisk mad til fællesspisning på Tversted Skole.

På torvet kunne man købe stjerneskud eller fiskefrikadeller fra Cafe Tannisbugt. Børnene kunne få en omgang pommes, mens de voksne snakkede med venner og bekendte på tværs af de opstillede borde.

På Pub Corallen underholdt Anne Møller fra klokken 13, mens torvet ryddedes og en håndbajer kunne på fortovet.

Foto: Jens Kranen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments