
Tirsdag tog Charlotte og Dan Sejbjerg, som har Åbyens Private Dagpleje børnene med på besøg hos Kim Holger Uzice og Fiskebilen Hirtshals.
Kim Holger Uzice viste børnene en masse spændende fisk fra køledisken i Fiskebilen Hirtshals. Ifølge Charlotte og Dan Sejbjerg bliver børnene simpelthen også bedre til spise og smage på de fisk, som de har med hjem efter et besøg hos Kim Holger Uzice.
Til gengæld for smagsprøverne havde børnene hjemmebagte boller med til Kim Holger Uzice, så han havde noget til tirsdagens lange køretur med Fiskebilen Hirtshals.