Vendsyssel Teater i Hjørring inviterer alle interesserede til Åbent Hus fredag den 17. august fra klokken 16.30 – 18 som optakt til en ny sæson.
Der bliver serveret smagsprøver på den kommende sæson, og der bliver mulighed for at høre lidt om idéen bag sæsonens repertoire.
Der vil også være mulighed for at møde skuespillere og nyde underholdning, og så er Vendsyssel Teater klar med fadøl, snacks og hyggeligt samvær.
Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984 og får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune, som bidrager/bytter kulturkroner via Kulturalliancen.
Den 1. januar 2017 indledtes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale;
Efter ti års planlægning, og to års byggeproces er Vendsyssel Teater nu flyttet fra den gamle vestre skole i Dronningensgade til flotte nye rammer på Banegårdspladsen, lige midt i Hjørring centrum.
Den officielle indvielse fandt sted d. 14. og 15. januar 2017 – Vendsyssel har fået et nyt topmoderne teater og et fantastisk samlingssted, der danner optimale rammer for scenekunsten og meget, meget mere.
Teatret producerer fem til syv nye teaterproduktioner hver sæson – og præsenterer 10 – 12 gæstespil fra turnerende teatre. Desuden viser teatret tre til fem forestillinger for børn og unge.
I 2018 flyttede også Hjørring Revyen fra Hjørrings gamle kulturhus Vendelbohus til Vendsyssel Teater.
Se mere om sæsonen og Vendsyssel Teater.