
Tornby Fitness slår dørene op til årets første åbent hus arrangement søndag den 27. januar i tidsrummet 10-16. Arrangementet er en del af et landsdækkende initiativ, af DGI – bevæg dig for livet, hvor foreningsfitness afdelinger i hele Danmark åbner dørene op, og viser hvad de som fitness afdeling har at byde på.
– Tornby Fitness har små to år på bagen, og vi er kommet godt fra start. Ikke mindst grundet en fantastisk opbakning fra borgerne i Tornby og omegn, men i lige så høj grad grundet nogle meget engagerede og dygtige instruktører, udtaler afdelingsformand René Dalgas Andersen.
– Vi sætter i Tornby Fitness fokus på fællesskabet i en ellers individorienteret idræt, og det kan vi se de første tegn på, at vi lykkes med. Det er vi rigtig glade for og ikke mindst stolte over, men vi vil også gerne have nogle flere med ind i fællesskabet, i form af nye medlemmer, tilføjer René.
– Vi ønsker med TRY-day at vise nye medlemmer, hvad vi kan byde på i Tornby Fitness. Vi tilbyder både holdtræning i form af Yoga, Jumping fitness, Kettlebell, Spinning og traditionel styrketræning på nye og moderne maskiner fra Technogym som håndvægte med mere, siger René.
Program TRY-day 27. januar 2019, fra klokken 10 til 16 i Tornby hallen, Revkærsvej 12, 9850 Hirtshals.
10.00 Vi åbner dørene op for åbent hus arrangementet TRY-day
10.00 Jumping fitness hold 1 (30 minutter, 9 pladser)
10.30 Jumping fitness hold 2 (30 minutter, 9 pladser)
13.00 Yoga ( 1 time, 15 pladser)
14.30 Group cycling hold 1 (spinning) 30 minutter, 12 pladser
15.00 Group cycling hold 2 (spinning) 30 minutter, 12 pladser
16.00 TRY-day lukker af
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig holdene, man møder blot op, efter først til mølle-princippet, hvor en instruktør fra Tornby Fitness er klar til at tage imod de fremmødte og introducere til træningsformen. Hvis der ikke er plads på det pågældende hold, så er man meget velkommen til at komme og få en gratis prøvetime.
– I løbet af hele åbent hus-arrangementet vil der i fitnesscenteret være instruktører, der vil vise fitnesscenteret frem og besvare spørgsmål. Ydermere vil to af vores instruktører fra ”SAMMENHOLDET” fortælle og vise hvordan vi søsætter forskellige initiativer, der styrker fællesskabet og sundheden for vores medlemmer, fortsætter René.
På dagen vil der være mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde 3 måneders gratis medlemskab i Tornby Fitness, med fri adgang til hold- og styrketræning i tidsrummet 05-23, alle ugens dage – året rundt.
Formanden håber på at se en masse interesserede fra Tornby samt de omkringliggende byer. Vores ambition, i fitness afdelingen, er at skabe det bedst mulige fitnesstilbud til flest mulige borgere i Tornby og omegn som muligt. Her tror de på fællesskabet og ønsker gennem fællesskabet at bevæge sundheden i positiv retning for vores medlemmer.