Åbent hus hos Hirtshals Sportsdykkerklub

Lørdag den 27. februar kl. 12 til 17 er der et spændende åbent hus arrangement hos Hirtshals Sportsdykkerklub.

22

Kunne du tænke dig at få en masse fede oplevelser både over og under vandet, så er Hirtshals Sportsdykkerklub lige noget for dig. Klubben tilbyder gratis dykkeruddannelse her i foråret, så du allerede til sommer er klar til at kunne begå dig under vandet.

– Hvis du har lyst til at høre mere, afholder vi åbent hus i deres klublokaler på Sydvestkajen 3 i Hirtshals lørdag den 27. februar kl. 12 til 17. Der vil være mulighed for at få en snak med vores instruktør og medlemmer af klubben. Ligesom der vil være rundvisning på klubbåden AJAX, fortæller Jens Lønborg.

Det vil desuden være muligt at prøve at dykke med flasker i Hirtshals Svømmehal. Så hank op i dine venner og dit badetøj og kom ned til en spændende eftermiddag. Klubben sørger for lidt forplejning i løbet af eftermiddagen. Det vil være super, hvis du liker klubben på Facebook.

Du må også gerne tilmelde dig til åbent hus på Facebook. Mere info fås ved at ringe til Jens Lønborg på: 22 52 01 50.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments