Kære Hjørring Byråd
I har lige haft besøg af Rasmus Paludan. I den forbindelse var der arrangeret en mangfoldighedsfest, som bl.a. havde bestilt pizzaer, kaffe og kage til de gæster der dukkede op. Heriblandt var der bl.a. en del tilhængere af Rasmus Paludan, som også nød godt af den forplejning.
I den forbindelse er der blevet skrevet en del i de forskellige aviser, hvor jeg ved nogle af dem har svaret med følgende:
Mangfoldigheden – den ledte jeg godt nok længe efter i dag! Jeg kalder jeres demonstration for en privat eventyrsfortælling. Jørn Bing fra SF læste digte op for sine egne partimedlemmer, mens Peder Hvelplund havde arrangeret mad til Rasmus Paludan´s tilhængere m.m. Folk stod ovre ved Rasmus Paludan og spiste pizza og kage, som var betalt af dem, der havde arrangeret mangfoldighedsfesten; en fest som bl.a. Alternativet og nogle borgere fra Hjørring by var blevet udelukket fra. Hvem har i grunden betalt disse pizzaer m.m.? Kommunekassen? Byrådet? Partiet selv? Arrangøren privat? Hvilken økonomisk fordel fik Vrå Højskole ud af, at komme med kaffe og kage? Marc Real havde også arrangeret en demonstration på samme plads. Hans demo gik ud på at vende Rasmus Paludan ryggen. Dette lykkedes desværre først, da Mangfoldighedsfesten var slut. Dette roste politiet endda, da de også bed mærke i det. At man skal stå og høre Peder Hvelplund sige, at Marc ikke må røre den kabeltromle der var beregnet til arrangementet, fortæller jo bare, at byens egne børn åbenbart ikke var velkomne på pladsen. og viste, hvor egoistiske og selvcentrerede, I egentlig er! Marc måtte starte sin tale via en Megafon, da både Louise og Peder Hvelplund sagde, at han ikke måtte bruge mikrofonen til det lydanlæg, som Musikkens Hus havde medbragt. Først da en fra Musikkens Hus gik hen til Marc for at fortælle, at han godt måtte bruge deres udstyr, blev talen råbt ud til den 1/3 der stod på parkeringspladsen. Resten, de sidste 2/3 stod ovre ved Rasmus Paludan og blev kaldt alt muligt. Dette ville Marc havde forhindret, hvis ikke arrangørerne af Mangfoldighedsfesten havde forbudt Marc mere eller mindre at være på selv samme plads. Denne “mangfoldighedsfest”, som I så fint valgte at kalde den, omfavnede – efter min mening – IKKE mangfoldigheden. Hvor var samarbejdet og hjælpsomheden? Dog skal lyde en stor ROS til de tilstedeværende betjente, som holdt god ro og orden. Betjentene var åbne for samtale for alle aldersgrupper og havde et godt overblik over, hvad der skete. Så en bøn til alle politikere i Hjørring, samt hele Hjørring byråd, lær dog at arbejde sammen, bliv enige om, at alle kan være i byen, og ikke kun jer politikere. Mangfoldighed betyder bl.a. at acceptere og RESpektere, at vi alle er forskellige – det er ikke alle, der kan være lige store egocentrerede snobber! For at der kan være nogen i spidsen, er der nød til at være nogle i bunden.
Jeg har bl.a. lagt mærke til, at samarbejdet på tværs ikke har været det bedste, når man kigger på sagen med politiske øjne. Her er det så, jeg kommer til at tænke på, om partierne arbejder sammen i byrådet i Hjørring Kommune.
Derfor vil jeg gerne have lov at stille både byrådet og Borgmesteren følgende spørgsmål, som jeg også håber på, at I vil svare på.
1. Arbejder de politiske partier sammen i byrådet, eller sejler i hver Jeres egen vej?
2. Har Hjørring Kommune dækket nogle af udgifterne til Mangfoldighedsfesten ? – hvis ja, hvilke udgifter er blevet dækket, og for hvilket beløb?
3. Hvordan har det øvrige byråd det med, at Louise Hvelplund forbyder en borger at holde en tale til denne Mangfoldighedsfest via det tilstedeværende lydudstyr som Musikkens Hus stiller til rådighed ?
4. Har borgmesteren eller nogle i byrådet kendskab til, om Vrå Højskole har haft økonomiske fordele ved at hjælpe til dette arrangement ?
5. Har nogle fra byrådet kendskab til, at nogle partier har støttet mangfoldighedsfesten økonomisk ? – Hvis ja, hvilket parti/partier drejer det sig om, og hvor stort et beløb drejer det sig om?
Med venlig hilsen
Torben H N Poczkaj
Teglovnsvej 11
Lund
6372 Bylderup Bov
25 72 94 92
Kære Torben.
Somme tider siger jeg til enkelt elever på Vrå Højskole at Limfjorden er bredere end Atlanterhavet. Og jeg må sige at din uvidenhed om hvad der foregår her Nordenfjords udstiller at dette udsagn
Vi har en velfungerende kommune her oppe. At borgmester og byrådsmedlemmer, vælger ikke at deltage i en mangfoldighedsfest ser jeg som noget ganske legitimt. Vi var så nogle institutioner og politiske partier der valgte at deltage. Alle partier og institutioner var inviteret så alle havde en mulighed for at tage stilling. Nogle kom og nogle udeblev. Sådan er livet i et demokratisk samfund som Hjørrings.
At Vrå Højskole deltog i denne borger manifestation skyldes det enkle faktum at vi bl.a. er skabt med demokratisk dannelse som formål. Det gav god mening for os at deltage og bidrage med det vi nu kan. Både vores elever og vi som personale havde en god eftermiddag brugt på netop vores formål. En ubetalelig og ikke målbar indtægt, mod de udgifter der var forbundet i småpengene
Ingen blev forbudt at sige noget. At påstå noget andet er nonsens.
Alle har ret til at ytre sig. Også folk der overhovedet ingen indsigt har. Jeg har valgt at svare på dine mistænkeliggørelser, fordi jeg synes de er totalt ubegrundede. Alle er jo velkomne i debatten i Hjørring kommune.
At jeg ikke ønsker at følge yderligere op i dette forum er mit valg.
Med venlig hilsen
Søren Ottzen
Vrå Højskole