Musik og kunst på Den Gamle Station i Hirtshals

Så går det atter løs med en perlerække af  Vendsyssel Festivals sommerkoncerter og kunstudstilling på Den Gamle Station i Hirtshals.

285

I år er der udstillet malerier og tegninger samt andre værker af den svenske billedkunstner Håkan Olson, mens der er koncerter arrangeret af Vendsyssel FestivalHirtshals Gamle Station. På sine mange besøg i Hirtshals har han malet motiver inspireret af havnen, havet og klitterne.

Han er en populær udstiller på  Den Gamle Stations påskeudstillinger.  Mange af hans billeder er malet til musik og  i motiverne kan en by vokse frem, eller et stormfuldt hav med både og fugle, eller mennesker der sidder ved et bord og taler om væsentlige  eller uvæsentlige emner, men ofte bliver det musikere, der med deres spil forskønner livet for os andre.

Der bydes på fire koncerter med gamle kendinge fra koncerter på  Den Gamle Station samt koncert med det 30 år gamle  New Jungle Orchestra, der er nyt i  Den Gamle Station sammenhæng.

Programmet indledes lørdag den 7. juli med en solokoncert af Bjarke Mogensen, der er en af verdens bedste accordeon spillere.  Siden han som 13 årig debutterede som solist, har han spillet på alverdens store koncertscener: Fra Carnegie Hall over New York, Peking og Kreml, til den Gamle Station, hvor han i sommer vil give koncert  for 10. gang.

Bjarke Mogensen har netop udgivet en CD med solosonater af  barokkomponisten  Scarlatti.   I denne udgivelse er Bjarke Mogensens  bud på  Scarlattis sonater udført på et moderne accordeon i Steinway-klassen. Koncerten byder naturligvis på musik af Scarlatti samt dansk og russisk folkemusik som er nogle af Bjarke Mogensen specialiteter. Endvidere spilles der helt nye toner af f.eks. Anders Koppel  og Svend Hvidtfelt Nielsen dediceret til Bjarke Mogensen.

Carsten Kærs Trio disker op med glad jazz d. 20 juli, Der er både brasiliansk bossa, nordisk nærvær , cubansk charme og jazz i alle afskygninger.

Carsten Kær er en alsidig pianist og komponist, der er inspireret af alt lige fra salsa til Strawinsky, men altid med en jazzet tilgang. Med sig har han Yasser Piño på bas og Morten Ærø på trommer. Aftenens program består af lige dele egne kompositioner og nyfortolkninger af jazz, brasiliansk og cubansk musik.

Den 30. juli spiller KOTTOS-kvartetten folkemusik med bla  Grieg og Bartok.  Navnet KOTTOS  refererer til den græske mytologis kæmpe med 1000 arme og 50 hoveder – et fortryllende og farligt væsen.

Kvartetten består af Pernille Petersen på fløjter, Josefien Opsahl, cello, Christos Farmakis på bouzikis (græsk mandolin/guitar) samt Bjarke Mogensen på accordeon. De er et aktivt kammerensemble, der arbejder sammen med nogle af skandinaviens førende komponister, der skriver musik til denne specielle instrumentkonstellation.  Koncerten byder på frodig folkemusik fra lande der ikke existerer, på værker af Grieg og Bartok samt musik af Mogens Christensen komponeret til kvartetten.

Ensemblet ”Flamenco En Marche” udtrykker  den 4 august i dans, sang og musik  med krævende trin i komplicerede takter dybe følelser fra en tradition, der stammer fra romaerne i Andalusien. Ensemblet experimenterer med og udvikler også aspekter af den traditionelle flamenco til en ”Åben Flamenco”, der er inspireret af andre kulturelle og musikalske strømninger, og som søger kunstnerisk frihed, fællesskab og fest.

Koncertrækken slutter med nye gæster på Den Gamle Station d. 16.august: Pierre Dørge og The New Jungle Orchestra. Orkestrets originalitet har gjort dem til et af de mest anerkendte og turnerende etno-jazzbands ude i den store verden, hvor de har spillet overalt. For Nelson Mandela i Pretoria, for den japanske kejser, FNs generalsekretær og alverdens FN-ambasadører, i operahusene i København og Sydney.

De har ført jazztraditionen gennem et ellingtonsk univers og deres fængende musikalske show bevæger sig i en sikker balance mellem humor og dyb alvor.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments