Stor interesse for Hjørrings
Grafiske Værksted

Maskinerne rullede med denne herlige historiske duft af tryk, og gæsterne kunne opleve den kunstneriske tilblivelses process udført af dygtige kunstnere.

309

Hjørring Grafisk Værksted i Nørregade havde rigtig mange gæster søndag, hvor man fejrede selvstændigheden efter, at Hjørring Kommune fra årsskiftet med et pensel-strøg fjernede dette historiske kulturhus fra det moderne kommunale kulturbudget.

Nu er værkstedet selvstændigt og selvejende med flere end 60 anerkendte kunstnere som medlemmer. Dertil kommer allerede nu flere hundrede private og virksomheder, der har meldt sig ind i kunstklubben, som nu er det økonomiske fundament for Hjørring Grafisk Værksted.

Husets værksteder var også denne herlige sommer-søndag i brug af arbejdende kunstnere og trykkere. Maskinerne rullede med denne herlige historiske duft af tryk, og gæsterne kunne opleve den kunstneriske tilblivelses process udført af dygtige kunstnere.

Hjørring Grafisk Værksteds store udstilling var som altid tilgængelig på 1. sal.

På 3. sal i husets kunstnerbolig kunne man se kunstner-portrætterne nyophængt med for eksempel en ung Poul Anker Bech, Svend Danelund, Poul Winther, Janus Ibsen, Gerda Thune Andersen og mange andre. Et historisk vingesus midt i Hjørring.

Hjørring Grafisk Værksted har litografier i hundredevis af forskellige farver, motiver og størrelser, og der er noget for enhver smag. Det er en meget smuk kunstgavebod.

Det er også muligt at give et gavekort til køb af flot litografisk kunst eller et medlemskab af kunstklubben, som giver 30 procent rabat på køb af alle litografier. Indramninger klarer det grafiske værksted naturligvis også.

En af de mange dygtige kunstnere, Peter Max-Jakobsen, har arbejdet med medlemsgaven til de første 150 medlemmer af kunstklubben sammen med trykkerne Niels Peitersen og Kasper Fleng.

Søndag trykkede de med sten i stue-etagen, og gæsterne fik et utroligt spændende førstehånds indtryk af trykprocessen. Historien bag kunstnernes flotte håndværk er også fascinerende.

Billedkunstner Jette Wistoft Noyes arbejdede med trykning af træsnit på loftsværkstedet, og de mange gæsterne nød de mange aktiviteter i dette spændende, selvejende kulturhus i flere etager midt i Hjørring. Der er åbent for alle mandag til fredag 9-16.

Efterskrift: Der bor et værksted – i Nørregade – og det bli’r det ved med. Tak for det!

Der er flere billeder her

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments