U13 pigerne fra BTI har søndag spillet kredskampe i U14 i Farsø. Det blev samtidig sidste arbejdsdag som træner for Michael Pedersen.
– Det var som altid en fornøjelse at være med spillerne ude. Første kamp var mod Fortuna, som søndag var de bedste, og vi tabte 2-0 i en lidt rodet affære. Anden kamp var mod Rebild Syd. En jævnbyrdig kamp med to hold, der stod godt til hinanden, og et spørsmål om, hvem der scorede det første mål. Det blev desværre dem, og vi tabte 1-0, men vi havde stor ære af kampen og kunne også have lavet et mål eller to, men det var åbenbart ikke vores dag, konstaterer Michael Pedersen.
– Sidste kamp var mod SIV, som vi også mødte til Nørhalne Cup og tabte stort til. Søndag havde vi chancen, men brugte den ikke og tabte 1-0. Brandærgerligt, for holdet spillede rigtig godt, men vi forstod ikke at udnytte det. Tre super gode kampe af alle mand og en hyggelig tur at slutte af på efter fire rigtig gode år sammen med pigerne, og igen en super opbakning fra forælderne, som kræsede om os, fastslår Michael Pedersen.
– Den bedst tænklige dag at sige farvel på. Har fået lov til om 5 år at samle spillerne igen til en lille kamp og forhåbelig lidt hygge bagefter. Tak til Thorbjørn og Jacob for en sidste tur og tak til BTI fodbold og ikke mindst ungdomsafdelingen for de mange ture, og at de troede på pigefodbolden. Også en stor tak til Kenneth Mejlvang og Tommy for den store opbakning og hjælp, når man havde brug for det, slutter Michael Pedersen.
Pigerne har derfor søndag fået ny træner, som netop er Kenneth Mejlvang.